Waktitoren LIBRARY TAPU INTERNET
Waktitoren
LIBRARY TAPU INTERNET
Sranantongo
  • BIJBEL
  • BUKU
  • KONMAKANDRA
  • w79 1/4 blz. 65-70
  • Wan wini na ala see nanga jepi foe bribi

Felem no de na a pisi disi.

Sorry, wan sani no go bun di wi pruberi fu drai a felem.

  • Wan wini na ala see nanga jepi foe bribi
  • A Waktitoren—A e taki fu Yehovah Kownukondre 1979
  • Edeprakseri
  • A srefi sortu tori
  • VASTE INI BRIBI
  • Horidoro nanga prisiri aladi vervolgoe de
    A Waktitoren—A e taki fu Yehovah Kownukondre 1982
  • Tan dini Yehovah awinsi lanti tapu a wroko fu wi
    A Waktitoren—A e taki fu Yehovah Kownukondre (Studie-Waktitoren)—2019
  • A kwaliteit foe a bribi foe joe — E kisi tesi now
    A Waktitoren—A e taki fu Yehovah Kownukondre 1998
  • Tan tanapoe vaste ini na bribi
    A Waktitoren—A e taki fu Yehovah Kownukondre 1979
Moro sani
A Waktitoren—A e taki fu Yehovah Kownukondre 1979
w79 1/4 blz. 65-70

Wan wini na ala see nanga jepi foe bribi

„Ini ala dem sani disi wi e kon de winiman na ala see nanga jepi foe hem di ben lobi wi.” — Rom. 8:37.

1. Foe sainde wi kan verwakti moeilijkheid, spesroetoe ini na tem disi?

JEZUS ben taki gi hem discipel: „Efoe oen ben sa de wan pisi foe grontapoe, dan grontapoe ben sa lobi srefi srefi san ben de foe hem. Ma di oen no de wan pisi foe grontapoe, ma mi ben poeroe oen komoto foe grontapoe, dati meki grontapoe no wani si oen na ai. Prakseri na wortoe di mi ben taki gi oen: Wan srafoe no bigi moro hem masra, Efoe dem ben vervolgoe mi, dem sa vervolgoe oenoe toe” (Joh. 15:19, 20). Tapoe na gron foe disi wi kan verwakti moeilijkheid, en spesroetoe now ini „na kaba foe na seti foe sani”. — Matt. 24:3, 9.

2. (a) Foe sainde wi kan habi vertrouw te wi moe kaka foetoe gi vervolgoe? (b) Sortoe winimarki a de tjari te wi e hori-doro tapoe na fasi disi?

2 Kande vervolgoe sa tesi wi, ma ini na fasi dati wi habi disi fanowdoe, Gado sa „gi wi na krakti di e pasa na sani di de normaal”, sodati wi kan hori-doro. Ja, „dem e vervolgoe wi, ma Gado no libi wi; dem de hiti wi trowe, ma wi no dede” (2 Kor. 4:7-9). Omeni tron Jehovah Kotoigi no ben ondrofeni disi ini disi tem! En te joe kaka foetoe gi vervolgoe, dan dem kan tjari wan boen winimarki kon. Dem e goedoe na bribi foe wan kristen nanga wan veerkrakti, wan tranga, wan vertrouw, nanga wan rostoe, di e komoto foe hem heri eegifasi en di e taki nanga tra wortoe: ’Djaso joe habi wan getrouw dienstknegti foe Gado, di kisi tesi.’ Jezus e verteri wi dati wi moe prisiri ondro vervolgoe. „Kolokoe foe dem, di foe regvaardiki fasi ben kisi vervolgoe, bikasi dem habi na Kownoekondre foe hemel.” — Matt. 5:10-12.

3. (a) Sortoe dekati Petrus e gi wi tapoe na tori foe vervolgoe? (Loekoe ooktoe 1 Petr. 4:12-14) (b) Sortoe tesi Jehovah kotoigi ben miti ini na tem disi en nanga sortoe bakapisi?

3 Na apostel Petrus ben si hem tapoe na fasi disi, bikasi a ben skrifi gi kristen soema „di na krakti foe Gado nanga jepi foe bribi ben kibri dem”: „Foe dati oen sa prisiri foe troe, alwasi foe noja (efoe a de fanowdoe) oen de nanga sari foe wan sjatoe tem na ini so meni tesi; foe na ini dem tesi na bribi foe oen moe kon moro diri en warti leki na gowtoe, disi de go pori en disi dem ben smelti na ini faja; en so oen sa kisi nem nanga grani nanga glori, te Jezus Kristus sa kon sori hem srefi na krin” (1 Petrus 1:5-7). Te ini disi tem ete Jehovah Kotoigi „de nanga sari . . . ini so meni tesi”. Dem tesi disi e kon foe stree-aksi di habi foe doe nanga neutraliteit, nationalisme ofoe afkodree sani, ofoe nanga vervolgoe foe na see foe famiri di no e bribi, wrokoman ofoe skoromati nanga trawan. Fa tapoe wan moi fasi foeroe foe dem ben hori doro ondro dem tesi disi! Aladi dem e go na fesi, ini na djaranti foe wan kolokoe bakapisi en wan paiman, „Gado krakti e . . . kibri” dem.

4. Sortoe dekati wi habi „foe no frede”?

4 Masra Jezus Kristus ben gi salfoe kristen ini Smyrna na djaranti: „No frede no wan foe ala dem sani, disi joe sa pina. Loekoe, Didibri, sa hiti son foe oenoe na ini doengroehoso, foe tesi oenoe; en oen sa de na pina tien dee langa. Tan getrouw, te joe dede, dan mi sa gi joe da kroon foe libi” (Openb. 2:10). Dem wan di de wan pisi foe na „bigi ipi” kan verwakti ooktoe, dati efoe dem hori dem getrouwfasi, sa kisi wan „kroon” foe teego libi ini wan grontapoe paradijs. — Jak. 1:12.

5. Sortoe djaranti wi kan habi te wi e kaka foetoe gi Didibri?

5 Aladi Didibri, ini hem stree tegen Gado Kownoekondre, kan gersi wan „krasi tigri” di e meki soema frede, wi no habi foe frede hem efoe wi hori wi prakseri na wan en de nanga ai. Ini na stree foe wi, di e go makandra nanga vervolgoe, wi no de wi wawan. Wi e kisi na kari foe poti ala wi sorgoe tapoe Jehovah — „bikasi hem de sorgoe foe wi”. „We kaka foetoe gi hem, vaste ini bribi, sabi taki dem srefi sani disi de miti dem tra brada foe oen toe, di de na grontapoe.” — 1 Petr. 5:7-9.

VASTE INI BRIBI

6, 7. Fa a de kon na krin ini na fasi fa dem brada ini na Zuidsee foe Afrika e doe, dati dem teki na boen rai foe 1 Thessalonika 5:8, 11? (b) Fa na profeeti-tori foe Jeremia kon troe tapoe wi brada?

6 Fa dem wortoe disi e verteri heri boen foe wi brada na heri grontapoe fa dem e hori dem getrouwfasi! Te dem e gebroiki dem feti sani foe na jeje feti foe dem foe kaka foetoe gi dem tesi nanga pina di Didibri e fadon kon tapoe dem, dan „na tesi foe na bribi” foe dem e kon moro moi. Bericht foe ala pisi foe grontapoe e sori dati Didibri e meki na stree foe hem kon moro bigi. Ini Afrika dem vervolgoe nanga ogridoe alatem e go moro foeroe. Wán kondre ini na Zuidsee foe na pisi foe grontapoe disi e verteri wi foe eksempel:

„Dem brada foe wi moe kaka foetoe gi foeroe problema. Son wan dem ben naki, aladi moro pikinso 5 foe dem ben kiri ini na jari. Dem bron Koninkrijkszaal en dem preekiman ben panja gwe, nanga na bakapisi dati son gemeente no de moro. Dem bron dem boekoe foe son foe dem, aladi son wan ben moe lon foe dem libi. Ini son presi joe no man moro foe wroko oso foe oso, aladi dem brada e tan prati nanga trawan na „boen njoensoe” tapoe ibri fasi, di kan. Wans dem sani disi de, tog Jehovah kotoigi e tan vaste ini dem bribi en dem e go doro foe troostoe trawan, di e sari leki wan bakapisi foe dem sani di e pasa na grontapoe. Getrouw kotoigi feni fasi nanga mogelijkheden foe kon makandra en foe prati na boen njoensoe nanga trawan. Wán speciale pionier ben skrifi: ’Aladi dem soema e gebroiki dem wortoe: „Meki kerki gwe en gi grani na feti”, tog dem brada foe wi e sori wan tranga bribi ini Jehovah.”

7 Di wan njoen rigeri ben sreka demsrefi foe teki na kondre abra, dan dem ben doe moeiti kaba foe dwengi dem brada foe bai politiek partijkarta. Na tori e tapoe nanga na sani disi di e gi joe wan korostoe ati: Na bribi nanga na hori-doro foe wi brada e sori sondro degedege o troe na jaartekst foe wi de (foe 1978): ’Dem no sa masra joe, bikasi „mi de nanga joe”, so Jehovah taki, „foe fri joe”’. — Jer. 1:19.

8. (a) Sortoe situatie de krosbee foe na grens foe Malawi, ma san brada nanga lobifasi ben doe ini disi? (b) Fa dem ben de leki dem apostel foe hori doro ondro vervolgoe? (1 Kor. 6:9, 11-13).

8 Foe Mocambique na bericht e kon, dati sowan 12000 foe wi brada nanga sisa foe Malawi sroto poti ini kampoe ini na foto Milange, na oostsee grens foe Malawi, en dati 3000 te 5000 foe wi brada foe Mocambique dem sroto poti ooktoe ini kampoe. Leki herder nanga lobifasi dem opziener de waka lontoe ben go doro foe tjari visiti gi dem gemeente foe bow dem (1 Petr. 5:2, 3). Ma pikinso leki wan bakapisi foe na see foe soema di dem sluit uit nanga oproeroe pikin foe kotoigi, di ben de klari foe gi dem nem foe frantwortoe brada na a Frelimo, meki dem kisi son wan foe dem. Na tori e taki:

„Dem kisi toe kringopziener en seni dem go na ’heropvoedingscentra’ foe poti communist leri go ini dem verstan. No langa pasa kaba, dem loesoe wan foe dem, ma na trawan di dem hori moro langa kaba, ben man foe seni na tori disi foe dem ondrofeni foe hem go na dorosee:

’Dem ben tai oen anoe horizontaal na wan postoe, sodati wi ben gersi wan kruisi. Dem ben tai wan titee foe nylon lontoe wi anoe, komoto foe dem ede foe wi finga foe na wan anoe go miti dem ede foe na tra anoe, aladi dem ben tai hem lontoe wi skin. En disi dem ben doe foe proberi dwengi wi foe pasa dem wetti foe Jehovah. Na bakapisi ben de dati mi anoe, en ooktoe di foe mi toe tra brada, bijna ben lan en te na dem ede foe wi finga dem ben sweri. Di dem ben loesoe dem titee di ben tai mi, dan dem anoe foe mi ben sweri so te dati mi no ben kan hori noti. Now pas, baka 15 dee, mi kan hori wan pen.’”

9. Fa wi kan jepi dem brada foe wi di e kisi vervolgoe en nanga sortoe djaranti? (1 Petr. 5:10, 11).

9 Baka di a verteri foe dem moeilijkheid di e kon moro foeroe gi dem brada, na kringopziener e bosroiti nanga dem wortoe disi: „No frigiti oen grantangi ini oen begi.” Soboen, meki wi prakseri dem getrouw brada disi foe doe moeiti foe na boen foe dem „foe begi na Gado”, ini na vaste vertrouw dati na bigi „Arkiman foe begi” sa kibri dem ini hem lobi en sa lekti na lai foe dem tapoe hem eegi joisti tem nanga fasi. — Rom. 15:30-32; Ps. 65:2.

10. (a) Fa brada ini na mindri foe Afrika ben gi wan libi demonstratie foe Filipensen 1:27-29? (b) Foe sainde a de prenspari foe loekoe na fesi te wi e baka baka na rai soleki wi e feni hem ini Jozua 1:8?

10 Foe wan kondre leti mindri foe Afrika, wi e kisi na bericht disi:

„Aladi dem ben tapoe na wroko, tog Jehovah ben blesi wi foeroe ini na jari di pasa. In wàn pikin foto dem ben kisi wan groepoe foe 41 brada sisa, nanga pikin, di dem ben konmakandra ini wan oso. Dem sisa nanga pikin heresi dem ben loesoe dem, ma dem 25 brada kisi strafoe foe toe te go miti siksi moen, foedi dem ben de ini wan religie di lanti no wani. Na toemsi moi fasi foe waka nanga libi foe dem brada di dem poti dem wroko nanga pikin groepoe tra strafoeman, ben de wan moi kotoigi gi dem soema foe si na fasi fa bijbel waarheid habi krakti tapoe na aladee libi. Dem brada ben e kisi foeroe tron spesroetoe grani leki wan bakapisi foe na betrouwbaar fasi foe libi foe dem; en difrenti heesoema, en srefi na komsarsi foe na pikin foto, ben taki boen foe dem.

Ini na moro bigi pisi foe dem toe moen disi, dem brada no ben habi no wan pisi boekoe nanga bijbel tori, ma de tan go doro foe „gi makandra tranga”. Ini ibriwan foe dem dri difrenti kamra pe dem ben poti dem, ibri dee dem poti wan brada di ben moe memre wan bijbeltekst. Ondro na tiri foe na owroeman ofoe dinari ini na diniwroko ini na groepoe, ibri brada e gi commentaar tapoe na tekst foe na dee dati. Dem brada ben abi ooktoe foeroe okasi, te dem ben de nanga dem wrokogroepoe, foe singi kownoekondre singi, foedi groepoe strafoeman foeroe tron singi te dem e wroko. Na districtsopziener, na enkriwan foe dem 25 brada di ben kisi 6 moen strafoe, ben verteri bakatem fa a de toemsi boen foe sorgoe, dati wan soema sabi foeroe difrenti bijbelvers nanga kownoekondre singi, bifo wan soema miti na tesi tapoe hem bribi.”

11, 12. (a) Fa na doe foe Hebreer 10:24, 25 ben de wan bigi boen foe kaka foetoe gi tesi tapoe wi bribi? (b) Fa Psalm 1 e kon troe tapoe dem brada foe wi di dem e vervolgoe?

11 Na kondre disi pe lanti tapoe na wroko foe Jehovah, e verteri dati na nomroe foe dem kownoekondre preekiman di ben lever rapport ben go na baka, ma dati na kwaliteit foe na diniwroko foe dem kon moro boen. Na tori e go moro fara foe taigi wi:

„Wàn sani ben kon krin gi wi: Dem wan di ben habi boen jeje gwenti en di ben habi wan dipi waarderi gi na waarheid, no habi moeiti foe tan stanvast te tesi kon, ma dem wan di ini „boen tem” djompo konmakandra, de ongeregeld ini velddienst, en tapoe na tori foe pikin stree-aksi ben misi, foeroe tron no e hori doro ondro wan faja tesi. Sensi na tapoe foe na wroko, dan na kwaliteit foe studie kon moro bigi en foeroe foe dem e go boen esi na fesi.

„Siksi jongoewan foe wan osofamiri ben bigin foe studeri baka na tapoe foe na wroko en dem no ben sori dati dem frede, aladi na famiri tapoe wan krakti fasi kaka foetoe gi dem, tog dem tan studeri. Foe sensi na bigin dem ben go na ala konmakandra, en disi ben habi leki bakapisi dati dem go boen esi na fesi. Dri foe dem doopoe now en wan trawan e sreka hemsrefi foe na doopoe. Toe trawan, foe kan doopoe ooktoe, e sreka sani foe dem skrifi na trow foe dem ini lantiboekoe. Nanga na vertrouw foe dem ini Jehovah nanga na faja studie foe dem meki dem de wan eksempel gi trawan ini na gemeente.”

12 Dem getrouw wan disi, di wans dem tapoe na wroko e go doro foe meki na „wet foe Jehovah” de dem prisiri, Jehovah e blesi dem foeroe. Disi e kon krin foe wan brifi foe strafoe-oso kotoigi foe wan tra Afrika kondre pe na wroko foe Jehovah tapoe:

„Dem e pina wi dja alatem. Neegi brada dem ben poeroe na wi mindri en poti dem ini wan tra kamra foe kisi feefi dee baka makandra strafoe. Son wan dem e wiki na neti en naki dem; en a gersi dati dem strafoe dee na dee e kon moro hebi. Wi e kisi wantron njanjan, efoe dem prakseri foe tjari hem kon gi wi. Wi e ondrofeni foeroe moeilijkheid; ma joe kan wini dem toe. Wi e man foe hori wi konmakandra . . . Wi de toemsi voorzigti . . . Disi de ala sani foe tide foe dem 75 brada di e seni odi gi oenoe.”

O hebi dem tesi disi de ooktoe, dem diri brada disi kan kisi troostoe foe dem wortoe foe na psalmsingiman: „Jehovah sabi na pasi foe dem regvaardiki wan, ma a de na pasi foe dem ogriwan di sa pori en lasi.” — Ps. 1:1-6.

13. Sortoe vaste bosroiti dem brada foe wi ini Noord-oost Afrika ben sori leki fa tra Psalm e taki?

13 Foe Noord-oostsee foe Afrika bericht e kon foe dri difrenti kondre pe dem kisi brada nanga sisa. Ini wan foe dem kondre disi 5 procent foe dem brada nanga sisa ben de wan pisi tem ini strafoe-oso, en son wan foe dem de drape te now ete. Wan toe foe dem, dem gi hebi skin-ati en dri Kotoigi dem ben kiri; toe trawan wi kisi foe jere dati dem kisi na dede-strafoe. Dem Wachttoren-zendelingen dem ben aksi foe libi dem Seychellen. Ini na heri bigi gebied disi, bijna ala brada nanga sisa ben tan getrouw en dem habi na vaste bosroiti foe meki Jehovah de dem kibripresi, aladi dem tesi e go doro (Ps. 34:7, 8; 84:11, 12; 94:17-23). Son e man foe go doro nanga na pionierwroko foe dem, en dem alamala e taki dati dem habi foeroe waarderi foe dem begi di na grontapoe gemeenschap foe brada e begi foe na boen foe dem.

14. (a) Sortoe moi verslag e kon foe wan kondre pe dem tapoe na wroko? (b) Na bribi foe dem brada disi e memre wi na sortoe bijbel eksempel? (Tori foe den Apostel 4:18, 19; 5:28, 29; 8:1b, 4.)

14 Meki wi poti wi prakseri tapoe wan tra kondre ini wan tra pisi foe grontapoe, pe dem brada e sori wan wondroe loyaliteit wans dem tapoe na wroko. Ini wan verslag di no langa pasa kaba wi ben kisi ben tanapoe:

„Dati dem brada foe wi no sa tapoe foe meki bekenti na boen njoensoe foe na Kownoekondre, wi kan si krin ini na kon moro foeroe foe preekiman ini na jari disi. Bijna wi ben doro na moro heemarki foe bifo na wroko ben tapoe. Foeroe njoen wan e lon kon ini na organisaatsi, bikasi sensi na tapoe foe na wroko (ini soso 2 jari tem) 1788 njoen soema ben doopoe. Joe habi gemeente di ini na pisi tem disi ben kisi 100 procent moro preekiman. Kisi dem poti na strafoe, no e sreki dem brada.

Di na wroko ben tapoe, wan gemeente ben habi 17 preekiman; now dem e skrifi 48. Ini na jari disi 10 soema ben doopoe; 11 preekiman ben teki jepipionierwroko, en ini disi joe ben habi dem enkri toe owroeman ini na gemeente. Dem ben kisi fo foe dem brada en dem sroto dem 14 dee langa ini aparti cel (kamra), ma disi no ben habi krakti tapoe dem toemsi moi wroko nanga faja gi Jehovah diniwroko. Na geest foe dem brada disi en dem foeroe trawan ini na kondre e memre wi na a faja foe Paulus di a ben habi gi na „boen njoensoe”. — 2 Kor. 4:7, 16-18.”

En disi no e memre wi ooktoe no a wroko nanga na faja foe na kristen gemeente di ben opo njoen njoen, soleki disi skrifi ini Tori foe dem Apostel kapitel 4 te nanga 8?

15. (a) Fa wi moe doe nanga dem bericht disi? (b) Sortoe rol begi e pree dja?

15 Dem sortoe bericht disi e kon foe foeroe tra kondre foe na heri grontapoe pe Jehovah kotoigi moe kaka foetoe gi wet di tapoe na wroko foe dem. Fa wi moe si dem sortoe bericht disi? Wan foe dem sani de, dati dem de wan krin bewijsi dati wi e libi ini „dem laatste dee”, ja dati na tem noiti ben de so tranga fanowdoe leki now en dati wi moe tai wi mindri foe „tanapoe vaste” ondro tesi tapoe wi bribi (Jes. 2:2; Ef. 6:14). En soleki wi de begi tranga ofoe Jehovah wani kibri dem brada di tapoe na momenti disi e ondrofeni vervolgoe, so wi moe begi toe ofoe wi hemel Tata wani fri wisrefi, wi osofamiri, en wi gemeente — ja, en ala njoen soema di te nanga now ben kisi wan sabi foe na waarheid — foe fri dem foe ibri tikri foe na „ogriwan”. — 1 Thess. 1:2; Matt. 6:13.

16. (a) Fa getrouwfasi habi foe doe nanga wini nanga jepi foe bribi? (b) Sortoe tra skwala e wani wasi pasa tapoe na pipel foe Gado? (Loekoe Lukas 8:14).

16 Jehovah, na Arkiman foe begi, ben tranga wi brada ini Oost-Europa, ini na Fara Oosten, ini Afrika nanga ini Latijns-Amerika, foe wini dem skwala foe bita vervolgoe, di ini someni pisi foe grontapoe e tan go doro. Na „tesi fasi foe na bribi foe dem ben wroko ini dem hori-doro”, en leki soema di e kibri dem getrouwfasi, dem ben sori „Didibri dati a de wan leeman (Loekoe Job 1:9-12; 2:9, 10; 27:5; Jakobus 5:10, 11) Ma ete wan skwala de — wan di joe no e si — di e kon na fesi ini tra pisi foe na grontapoe, en spesroetoe ini dem kondre di habi hem boen. A de wan grontapoe skwala, di e poti krakti tapoe grontapoe goedoe, tapoe prisiri nanga ontspanning, tapoe hoeroedoe en tapoe „na doe san wan soema habi lostoe foe doe hemsrefi”. Nanga sari na ati wi moe taki, dati na skwala disi foe Satan gersi dati a wasi pasa wan moro bigi pisi foe na pipel foe Gado leki vervolgoe!

17. (a) Foe sortoe tranga fanowdoe fasi wi moe de nanga ai, en foe sainde? (Loekoe Mattheus 24:36-39). (b) Ini na gebroiki foe na tem foe wi ontspaning fa wi kan waka baka na eksempel foe dem brada foe wi ini strafoe-oso? (Ef. 5:15, 16).

17 Wi moe de nanga ai gi na tranga fanowdoe foe dem „moeiliki tem” disi, gi na waarheid dati wi de libi troe troe ini „dem laatste dee” foe na ogri seti foe sani disi (2 Tim. 3:1-5, 13). Te joe e leesi dem wortoe disi, dan hondro hondro foe joe kristen brada na heri grontapoe de ini strafoe-oso. Na wan enkri ontspanning foe dem, efoe dem habi dati, de foe waka lontoe ini na soso inisee presi foe na strafoe-oso, pe dem habi sjatoe na okasi foe taki wan sani foe na Kownoekondre foe Gado. Fa disi e gi wi dekati, wi di habi moro fri, foe gebroiki foeroe foe wi ontspanning-tem foe doe dem sani di dem ben sa wani doe nanga ala prisiri — foe meki bekenti fri na „boen njoensoe disi foe na kownoekondre” gi trawan! Wi di e libi ini dem kondre di habi hem boen, no moe gi pasi dati na grontapoe „meki oen kon safoe”, dati wi e meki hem wan gwenti foe gi wi srefi abra na prisiri tapoe dem weekenden, dorosee foe wi gemeente nanga diniwroko foe Gado! A no foe soso na verslag foe na prenspari profeeti-tori foe Jezus foe na kaba foe na seti foe sani de gi wan warskow — nono, no dem gevaar leki wan bakapisi foe vervolgoe, ma — dem gevaar foe dem soema di ati ben kon „hebi” leki wan bakapisi foe grontapoe sani. — Luk. 21:34-36.

18. (a) Sortoe situatie wi de kon krosbee foe hem? (2 Thess. 1:6-8) (b) Nanga sortoe sekerfasi wi kan piki na aksi foe Jezus ini Lukas 18:8?

18 Hori na prakseri dati na dee foe Jehovah e kon precies so leki wan foefoeroeman na neti. Te dem e taki: „Vreede nanga sekerfasi!” dan wan esesi pori sa kon wantron wantron tapoe dem” (1 Thess. 5:2, 3). A de krin dati dem grontapoe naatsi e waka go esesi na a situatie disi. En foedi na pipel foe Jehovah na a heri grontapoe moro moro e kon tanapoe fesi vervolgoe, wi de verplekti foe aksi na aksi, di Masra ben aksi wantron: „Gado no sa meki dem soema kisi reti dan, di hem verkisi en di e kari hem dee nanga neti?” Jezus ben gi leki piki: „Mi e taigi joe, a sa meki dem kisi heresi reti.” Joe de bribi dati disi sa pasa? Disi wi sa hoopoe, bikasi Jezus ben taki foe disi: „Te soemapikin sa kon, a sa feni troe troe na bribi tapoe grontapoe?” — Luk. 18:7, 8.

19. (a) Sortoe vaste bosroiti wi moe habi te wi loekoe na tori foe vervolgoe? (b) Sortoe winimarki a sa habi, te wi e sori wan vaste bribi?

19 Meki wi habi foe datede na vaste bosroiti foe tanapoe vaste ini na bribi disi, ja, meki a de wi prakseri foe tan „vaste ini wan geest leki wan sili foe stree see na see foe na bribi foe na boen njoensoe sondro foe oen meki oen feejanti skreki oen tapoe no wan fasi” (Fil. 1:27, 28). Foedi oen sabi dati Jehovah de na wi see en dati a de jepi wi, dan wi kan taki leki na apostel Paulus: „Efoe Gado de nanga wi, soema kan de tegen wi?” Wi moe de nanga na vaste bosroiti dati noti — ofoe a de now wan skwala foe vervolgoe ofoe wan skwala materialisme — sa kan prati wi foe na lobi foe Gado, di de ini Kristus, wi Masra. Leki wan bakapisi foe wi vaste bribi, en foe dem wroko di bribi de na fundamenti foe dem, meki wi „komoto krin krin leki winiman ini na stree nanga jepi foe hem, di lobi wi”. — Rom. 8:31-39.

    Sranantongo buku (1978-2025)
    Log Out
    Log In
    • Sranantongo
    • Seni en gi wan sma
    • Settings
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Gebruiksvoorwaarden
    • Privacybeleid
    • Privacyinstellingen
    • JW.ORG
    • Log In
    Seni en gi wan sma