November

Hvis du har børn, kan du hjælpe dem til at forberede kommentarer der passer til deres alder. Nogle gange kan det være ret alvorlige emner der bliver taget op under en drøftelse, for eksempel ægteskabsproblemer eller seksuel umoral. Men måske vil der være en enkelt paragraf eller to som et barn kan kommentere på. Hjælp også dine børn til at forstå hvorfor de sikkert ikke får lov til at svare hver eneste gang de har hånden oppe. Det kan hjælpe dem til ikke at blive skuffede når andre bliver taget i stedet for dem. (1. Tim. 6:18) Vi kan alle sammen forberede gode kommentarer der ærer Jehova og opmuntrer vores brødre og søstre. (Ordsp. 25:11) Det kan være at vi fra tid til anden vælger at fortælle en kort personlig oplevelse, men vi skal undgå at tale for meget om os selv. (Ordsp. 27:2; 2. Kor. 10:18) Det er vigtigt at vi fokuserer på Jehova, hans ord og hans folk som et hele. – Åb. 4:11. w23.04 24-25 § 17-18

Kærlighed vil beskytte vores symbolske hjerte og hjælpe os til at holde os åndeligt vågne. (Matt. 22:37-39) Vores kærlighed til Jehova får os til at holde ud i forkyndelsen, selv når det er svært. (2. Tim. 1:7, 8) Og kærligheden til vores medmennesker får os til at blive ved med at forkynde og tage mange forskellige metoder i brug, deriblandt telefon- og brevforkyndelse. Vi bliver ved med at håbe at mennesker vil ændre sig og begynde at gøre det der er rigtigt. (Ezek. 18:27, 28) Kærligheden til vores medmennesker omfatter også vores trosfæller. Vi kan vise den kærlighed ved at “opmuntre og styrke hinanden”. (1. Thess. 5:11) Vores brødre og søstre kan komme til at såre os, men vi ved at det ikke er noget de gør med vilje. Og vi kunne selvfølgelig aldrig finde på at gøre gengæld. (1. Thess. 5:13, 15) Vores kærlighed kommer også til udtryk når vi viser respekt for de brødre der fører an i menigheden. – 1. Thess. 5:12. w23.06 9 § 6; 10-11 § 10-11

Én måde vi kan styrke vores tro på, er ved at meditere over løsesummen. Den er en garanti for at Jehova vil opfylde sine løfter. Når vi tænker over hvorfor Jehova sørgede for løsesummen, og hvad det kostede ham, styrker det vores tro på at hans løfte om evigt liv i en bedre verden vil blive opfyldt. Hvordan det? Tænk over hvad det indebar at sørge for løsesummen. Jehova sendte sin elskede førstefødte Søn, sin nærmeste ven, herned til jorden for at han kunne blive født som et fuldkomment menneske. Da Jesus var på jorden, udholdt han mange forskellige prøver, og til sidst blev han tortureret og henrettet. Hvor er det en høj pris Jehova har betalt! Vores kærlige Gud ville aldrig have ladet sin Søn lide og dø hvis det bare var for at give os et bedre liv nu, der hurtigt ville være forbi. (Joh. 3:16; 1. Pet. 1:18, 19) Fordi Jehova har betalt så høj en pris, kan vi være sikre på at han vil sørge for at vi kan få evigt liv i den nye verden. w23.04 27 § 8-9

Har Jehova ønsket om at oprejse de døde? Det er der ingen tvivl om at han har. Han inspirerede adskillige bibelskribenter til at nedskrive hans løfte om en opstandelse. (Esa. 26:19; Åb. 20:11-13) Og når Jehova giver et løfte, holder han det altid. (Jos. 23:14) Jehova længes faktisk efter at give de døde livet igen. Tænk på patriarken Job. Han var overbevist om at hvis han døde, ville Jehova længes efter at oprejse ham. (Job 14:14, 15) Jehova har det på samme måde med alle sine tjenere der sover i døden. Han glæder sig til at vække dem til live igen, sunde og raske. Hvad med de milliarder der er døde uden at have haft mulighed for at lære om Jehova? Dem har vores kærlige Gud også et ønske om at oprejse. (Ap.G. 24:15) Han vil gerne have at de får mulighed for at blive hans venner og leve evigt på jorden. – Joh. 3:16. w23.04 9 § 5-6

Hvordan kan du styrke dit håb? Hvis du har håb om at komme til at leve evigt på jorden, kan du for eksempel læse de beskrivelser af Paradiset der er i Bibelen, og meditere over dem. (Esa. 25:8; 32:16-18) Tænk over hvordan livet vil blive i den nye verden. Forestil dig at du er der. Når den nye verden står skarpt for vores indre blik, vil vores problemer føles “kortvarige og lette”. (2. Kor. 4:17) Jehova gør os stærke ved hjælp af det håb han har givet os. Han står klar til at give dig den styrke du mangler. Så når du har brug for hjælp til at klare en svær opgave, udholde en prøvelse eller bevare glæden, må du bede inderligt til Jehova og søge hans råd ved at studere Bibelen. Tag imod hjælp og opmuntring fra dine brødre og søstre. Og hav håbet om den nye verden klart for øje. Så vil du “blive styrket med al den kraft som Gud i sin store magt kan give”, så du “kan udholde alt med tålmodighed og glæde”. – Kol. 1:11. w23.10 17 § 19-20

Der er utroligt meget vi kan sige Jehova tak for i vores bønner. Alle de gode ting vi hver især har i vores liv, kan vi takke ham for, for enhver god gave kommer fra ham. (Jak. 1:17) For eksempel kan vi i vores bønner give udtryk for vores værdsættelse af den smukke jord vi bor på, og den fantastiske natur. Vi kan også fortælle ham hvor taknemmelige vi er for vores liv, vores familie, vores venner og vores håb. Og vi vil selvfølgelig gerne takke Jehova for at han har gjort det muligt for os at blive hans venner. Vi lever i en meget utaknemmelig verden, hvor folk ofte er mere fokuseret på hvad de gerne vil have, end på at vise værdsættelse af det de har. Hvis vi lader den indstilling smitte af på os, kan vores bønner nemt bare blive en lang række anmodninger. Så vi må gøre en bevidst indsats for at tænke over de mange grunde vi personligt har til at være taknemmelige. Det vil give os større værdsættelse af alt det Jehova gør for os, og vi vil helt naturligt få lyst til at give udtryk for det i bøn. – Luk. 6:45. w23.05 4 § 8-9

Jehova er en kærlig Far, og han bryder sig ikke om at se at vi har det svært. (Esa. 63:9) Han forhindrer ikke at vi kan blive ramt af svære problemer, men han lover at han vil hjælpe os når vi ‘går gennem floder eller ild’. (Esa. 43:2) Og han vil ikke tillade at vi kommer ud for en prøvelse der gør det umuligt for os at være trofaste mod ham. Ved hjælp af sin hellige ånd vil han give os styrke til at klare det. (Luk. 11:13; Flp. 4:13) Vi kan altså være helt sikre på at Jehova altid vil give os det vi har brug for så vi kan holde ud og blive ved med at tjene ham. Jehova forventer at vi har tiltro til ham. (Hebr. 11:6) Hvis problemerne bare tårner sig op, kan vi nogle gange føle os helt overvældede og måske endda blive usikre på om Jehova vil hjælpe os. Men i Bibelen bliver vi forsikret om at vi ‘med kraften fra Gud kan klatre over en mur’. (Sl. 18:29) Så i stedet for at dvæle ved tvivlstanker må vi bede til Jehova med fuldstændig tillid til at han vil besvare vores bønner. – Jak. 1:6, 7. w23.11 22 § 8-9

Sikke en smuk beskrivelse af sand kærlighed! De her ord indeholder en opmuntrende garanti for alle ægtepar: I kan have en stærk kærlighed til hinanden hele livet. Det kræver noget af et ægtepar hvis de skal holde liv i kærligheden. Det kan illustreres med et bål. Egentlig kan det jo brænde for evigt, men det kræver at der er nogen der lægger brænde på. Hvis ikke man gør noget, vil ilden på et tidspunkt gå ud. På samme måde kan kærligheden mellem en mand og en hustru blive ved med at være stærk, men det kræver at de bliver ved med at passe og pleje deres forhold. I perioder kan et ægtepar måske føle at deres kærlighed er kølnet. Noget der kan lægge pres på ægteskabet, er økonomiske problemer, udfordringer med helbredet eller børneopdragelse. Så hvis et par skal kunne holde “Jahs flamme” i live, må de begge to arbejde på at have et nært forhold til Jehova. w23.05 20-21 § 1-3

Hvad skal man gøre for at blive modig? Det at være modig er ikke noget man bare arver fra sine forældre. Mod er en egenskab man skal lære, ligesom når man skal lære noget nyt i skolen. Man ser hvordan læreren gør noget, og prøver så at efterligne det han gør. Hvis man gerne vil være modig, skal man finde nogle der er modige, og prøve at efterligne dem. Daniel kendte Guds ord rigtig godt, og det må vi også gøre. Vi må bede ofte til Jehova og fortælle ham om hvad vi tænker og føler, så vi får et nært venskab med ham. Og så må vi have tillid til Jehova og tro på at han altid vil hjælpe og støtte os. Hvis vi gør de ting, vil vi kunne være modige når vores tro bliver sat på prøve. Andre får mange gange respekt for en når man er modig. Og nogle gange giver det også andre lyst til at lære Jehova at kende. Der er altså mange gode grunde til at arbejde på at blive modig. w23.08 2 § 2; 4 § 8-9

Det græske ord der er oversat med “forvis jer om”, blev også brugt om det at teste ædelmetaller. Vi skal altså teste det vi hører og læser, og finde ud af om oplysningerne er sande. Det er vigtigt for os i dag, og det vil kun blive vigtigere jo tættere vi kommer på den store trængsel. I stedet for naivt at tro på hvad som helst bruger vi vores evne til at tænke og sammenholder det vi læser og hører, med det Bibelen og Jehovas organisation siger. Hvis vi gør det, vil vi ikke blive narret af dæmonisk løgn og propaganda. (Ordsp. 14:15; 1. Tim. 4:1) Som enkeltpersoner ved vi ikke hvad dagen i morgen vil bringe. (Jak. 4:14) Men vi ved at Guds tjenere som gruppe betragtet vil overleve den store trængsel. Og uanset om vi personligt kommer igennem den store trængsel eller vi dør inden Jehova griber ind, vil vi blive belønnet med evigt liv hvis vi forbliver trofaste. Lad os altid have vores fantastiske fremtid i tanke og holde os parate til Jehovas dag! w23.06 13 § 15-16

Vi ved ikke hvordan alle bibelprofetierne vil blive opfyldt. (Dan. 12:8, 9) Men bare fordi vi ikke forstår alle detaljerne i en profeti, betyder det ikke at den ikke vil gå i opfyldelse. Vi kan være helt sikre på at Jehova vil fortælle os nøjagtigt hvad vi har brug for at vide, på det helt rigtige tidspunkt, ligesom han gjorde i fortiden. Snart vil der blive sagt “fred og sikkerhed”. (1. Thess. 5:3) Derefter vil de politiske magter i verden vende sig mod falsk religion og udslette den. (Åb. 17:16, 17) Og så vil de angribe Guds folk. (Ezek. 38:18, 19) De begivenheder vil lede direkte frem til Harmagedon. (Åb. 16:14, 16) Vi kan være overbevist om at det er meget tæt på. Hvor er det kærligt af Jehova at han har givet os profetierne. Og vi kan vise vores taknemmelighed mod Jehova ved at bruge den tid der er tilbage, på at studere dem grundigt og fortælle andre om dem. w23.08 13 § 19-20

Da Paulus talte om tro, håb og kærlighed, sluttede han af med at sige at “den største af dem er kærligheden”. (1. Kor. 13:13) Hvorfor sagde han det? I fremtiden vil vi ikke længere have brug for at tro på Guds løfter om den nye verden eller at håbe på at de vil blive opfyldt, for de vil allerede være blevet til virkelighed. Men kærligheden vil blive ved med at eksistere, for vi vil altid skulle elske Jehova og vores medmennesker. I virkeligheden vil vores kærlighed blive ved med at vokse i al evighed. Vores indbyrdes kærlighed viser også at vi er sande kristne. Jesus sagde til sine apostle: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” (Joh. 13:35) Desuden er kærlighed med til at forene os. Paulus sagde: “Kærligheden er et fuldkomment bånd der binder jer sammen.” (Kol. 3:14) Johannes skrev til sine trosfæller: “Den der elsker Gud, skal også elske sin bror.” (1. Joh. 4:21) Når vi viser hinanden kærlighed, er det altså et udtryk for at vi elsker Jehova. w23.11 8 § 1, 3

I Bibelen sammenlignes vores liv som kristne med et løb. De der gennemfører løbet, bliver belønnet med evigt liv. (2. Tim. 4:7, 8) Vi må gøre alt hvad vi kan, for at holde ud i løbet, for mållinjen er tættere på end nogensinde før. Hvad vil hjælpe os? Paulus pegede på noget vigtigt. Han opfordrede os til at “befri os for enhver vægt og ... med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os”. Mente han at der slet ikke er noget vi skal bære på som kristne? Nej. Hans pointe var at vi skal gøre os fri af enhver unødvendig vægt, altså alt det der kunne bremse os og sluge vores kræfter så vi ender med at give op. Hvis vi skal kunne holde ud, må vi være i stand til hurtigt at identificere det der tynger os, og give slip på det. På den anden side må vi ikke kaste det fra os som Jehova forventer at vi bærer på – ellers kunne vi blive diskvalificeret i løbet. – 2. Tim. 2:5. w23.08 26 § 1-2

Rimelighed vil hjælpe os til at respektere andres præferencer og valg. For eksempel kan nogle søstre godt lide at gå med makeup, mens andre foretrækker ikke at gøre det. Nogle af Jehovas tjenere drikker gerne lidt alkohol en gang imellem, mens andre afholder sig helt fra det. Og selvom vi alle ønsker at passe godt på vores helbred, har vi forskellige måder at gøre det på. Hvis vi føler at vores egne valg er de eneste rigtige, og ligefrem begynder at pådutte andre dem, kunne det skabe splittelser i menigheden og skade andre åndeligt. (1. Kor. 8:9; 10:23, 24) For eksempel har Jehova i stedet for at opstille en masse regler for hvordan vi skal se ud, givet os nogle principper. Kristne skal “klæde sig pænt og præsentabelt, beskedent og med god dømmekraft”. (1. Tim. 2:9, 10, fdn.) Hvis vi er rimelige, vil vi undgå at henlede opmærksomheden for meget på os selv med den måde vi ser ud på. Ældste der følger Bibelens principper, vil også undgå at opstille deres egne regler for menigheden i forbindelse med tøj og frisure. w23.07 23-24 § 13-14

Jehova har vist os hvordan vi kan få en god fremtid. De der tager imod invitationen fra den højrøstede, tåbelige kvinde, er optaget af det der smager “sødt”, ting der gøres i hemmelighed. De ender “i Gravens dyb”. (Ordsp. 9:13, 17, 18) De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil det gå helt anderledes! (Ordsp. 9:1) Vi lærer at elske det Jehova elsker, og at hade det han hader. (Sl. 97:10) Og samtidig har vi den glæde at kunne invitere andre til at få gavn af den sande visdom. Vi er som de tjenere der råber fra de høje steder i byen: “Lad enhver der er uerfaren, komme til mig.” Det er ikke kun noget der gavner her og nu. De der tager imod invitationen fra “den sande visdom”, vil kunne leve for evigt fordi de ‘går lige frem ad fornuftens vej’. – Ordsp. 9:3, 4, 6. w23.06 24 § 17-18

Hvordan har du det når en kollega eller en klassekammerat stiller spørgsmål til din tro? Bliver du nervøs? Det gør de fleste af os. Men når nogen stiller spørgsmål, kan det give os indsigt i hvad personen selv tænker eller tror på, og det kan give os mulighed for at forkynde. Det kan også være at nogle stiller spørgsmål fordi de er uenige med os eller bare gerne vil diskutere. Det kommer ikke bag på os, for mange har helt forkerte opfattelser af hvad vi tror på. (Ap.G. 28:22) Desuden lever vi i “de sidste dage”, hvor mange er “uforsonlige” og ligefrem “aggressive”. (2. Tim. 3:1, 3) Det kan være at du tænker: ‘Hvordan kan jeg være venlig og taktfuld når nogen stiller kritiske spørgsmål eller virker provokerende?’ Egenskaben mildhed kan hjælpe dig. En der er mild, bliver ikke hurtigt vred men er i stand til at bevare roen når han bliver frustreret eller føler sig usikker. w23.09 14 § 1-2

Nogle gange får vi vejledning der beskytter os mod sådan noget som materialisme og mod at gøre noget der kunne skade vores forhold til Jehova. Når vi følger den vejledning, vil det gå os godt. (Esa. 48:17, 18; 1. Tim. 6:9, 10) Der er ingen tvivl om at Jehova vil blive ved med at bruge repræsentanter her på jorden til at lede sine tjenere under den store trængsel og under tusindårsriget. Vil vi blive ved med at følge den vejledning? Det vil være lettere for os at gøre hvis vi følger vejledningen fra Jehova nu. Lad os derfor altid følge Jehovas ledelse, også den der kommer fra dem der er udnævnt til at føre an iblandt os. (Esa. 32:1, 2; Hebr. 13:17) Vi kan have fuld tillid til vores Guide, Jehova, der leder os væk fra åndelige farer og mod vores destination – evigt liv i den nye verden. w24.02 25 § 17-18

Apostlen Paulus glædede sig over sin tjeneste for Jehova, men der var også mange udfordringer. Han var ofte ude på lange rejser, og det var ikke let dengang. Han fortæller at han nogle gange var “i fare på floder” og “i fare blandt røvere”. Han blev også flere gange slået og mishandlet af modstandere. (2. Kor. 11:23-27) Og det var ikke altid at hans brødre og søstre gav udtryk for værdsættelse af alt det han gjorde for at hjælpe dem. (2. Kor. 10:10; Flp. 4:15) Hvad hjalp Paulus til at holde ud i sin tjeneste? Han lærte meget om Jehovas personlighed ud fra Skrifterne og de ting han selv erfarede. Det var alt sammen med til at overbevise ham om at Jehova elskede ham. (Rom. 8:38, 39; Ef. 2:4, 5) Og hans kærlighed til Jehova blev endnu stærkere. Den kærlighed kom til udtryk ved at han blev ved med “at hjælpe de hellige”. – Hebr. 6:10. w23.07 9 § 5-6

De fleste mennesker i verden er enige om at vi har brug for nogle til at bestemme og fastlægge love og regler, og at vi generelt bør adlyde dem. Men nogle undlader at følge de love som de føler er urimelige eller besværlige. Regeringerne i den verden Satan styrer, er årsag til stor sorg og smerte, og Bibelen lover at de snart vil blive tilintetgjort. (Sl. 110:5, 6; Præd. 8:9; Luk. 4:5, 6) Men samtidig siger den at “enhver der sætter sig op imod myndigheden, sætter sig ... op imod Guds ordning”. Lige nu har Jehova givet de højere myndigheder ret til at opretholde en vis lov og orden på jorden, og han forventer at vi adlyder dem, og at vi giver dem “hvad de har krav på”, deriblandt skat og respekt. (Rom. 13:1-7) Nogle gange kan det være meget besværligt, føles urimeligt eller koste os mange penge at følge en bestemt lov. Men vi ønsker at adlyde Jehova, og han siger at vi skal adlyde myndighederne så længe de ikke beder os om at gøre noget han forbyder. – Ap.G. 5:29. w23.10 8 § 9-10

Da Samson blev født, havde filistrene taget magten over Israel og undertrykte folket. (Dom. 13:1) Israelitterne led virkelig under deres tyranniske styre, så Jehova havde udpeget Samson som den der skulle “redde Israel fra filistrene”. (Dom. 13:5) Hvis han skulle klare den, måtte han have urokkelig tillid til Jehova. Ved ét tilfælde kom en filistæisk hær til Lehi, der formentlig lå i Juda, for at tage ham til fange. Folket i Juda blev bange og besluttede at overgive ham til filistrene. Samsons egne landsmænd bandt ham med to nye reb og udleverede ham til fjenden. (Dom. 15:9-13) Men lige som filistrene troede at de havde fået krammet på ham, “gav Jehovas ånd ham styrke” så han kunne gøre sig fri af rebene. Han fandt “et frisk kæbeben fra en æselhingst” og slog 1.000 filistre ihjel med det. – Dom. 15:14-16. w23.09 2 § 3-4

Jehova åbenbarer lidt efter lidt sin “evige hensigt” i Bibelen. “Jehova lader alle ting tjene sin hensigt,” og derfor vil hans vilje altid blive gennemført. (Ordsp. 16:4) Og resultaterne af det Jehova gør, vil være evige. Hvad er Jehovas hensigt, og hvilke justeringer har han foretaget undervejs for at gennemføre den? Jehova fortalte de første mennesker hvad hans hensigt med dem var. Han sagde til dem: “Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den, og hersk over ... alle de levende væsner” på jorden. (1. Mos. 1:28) Da Adam og Eva gjorde oprør og synden kom ind i verden, ændrede det ikke Jehovas hensigt. Endemålet var det samme, men Jehova justerede vejen derhen. Straks besluttede han at oprette et rige i himlen der ville gennemføre hans oprindelige hensigt med menneskene og jorden. – Matt. 25:34. w23.10 20 § 6-7

Jehova kan hjælpe os til ikke at give op. Det kan være en kamp at blive ved, især hvis vi har haft den samme svaghed i lang tid. Indimellem kan vi måske føle at vores svagheder er endnu værre end dem apostlen Peter havde. Men Jehova kan give os styrken til ikke at give op. (Sl. 94:18, 19) En bror der havde levet som homoseksuel i flere år før han lærte sandheden at kende, havde beslutsomt ændret sin livsstil. Men der kunne stadigvæk dukke forkerte ønsker op. Hvad hjalp ham til ikke at give op? Han fortæller hvordan Jehova styrker ham, og siger: “Med Jehovas ånds hjælp ... bliver [det] muligt at fortsætte på sandhedens vej. ... Jehova har kunnet bruge mig, og til trods for mine ufuldkommenheder styrker han mig stadig.” w23.09 23 § 12

Hvis du er en ung bror, vil du ikke automatisk blive en moden voksen. Du må vælge nogle gode eksempler du kan efterligne, lære at tænke som Jehova, være en der er til at regne med, få nogle praktiske færdigheder og forberede dig på fremtidige roller. Indimellem vil du måske føle dig overvældet når du tænker på alt det der er at arbejde på. Men du kan klare det. Husk at Jehova meget gerne vil hjælpe dig. (Esa. 41:10, 13) Og det vil dine brødre og søstre i menigheden selvfølgelig også. Jehova ser det potentiale du har, og når du bliver åndeligt moden, vil du få det bedste liv du kan forestille dig. I unge brødre skal vide at vi elsker jer! Vi er sikre på at Jehova vil være med jer mens I arbejder på at blive åndeligt modne. w23.12 29 § 19-20

Forestil dig at du er sammen med nogle gode venner. I hygger jer, og du tager et gruppebillede. Du tager tre billeder for en sikkerheds skyld. Bagefter lægger du mærke til at den ene af brødrene ser lidt sur ud på det ene billede. Så du sletter det, for du har to andre billeder hvor alle smiler. Efter at vi har været sammen med vores brødre og søstre, har vi nogle gode minder. Men forestil dig at der er en bror eller søster der på et tidspunkt kommer til at sige eller gøre noget der ikke er så venligt. Hvad bør vi gøre med det minde? Hvad med at slette det ligesom med billedet? (Ef. 4:32) Vi har så mange gode minder med vores brødre og søstre, så hvorfor skulle vi gemme det dårlige? Værn om de gode i stedet for. w23.11 12 § 16-17

De græske ord der bruges her, viser at søstre bør klæde sig på en måde der er anstændig og tager hensyn til andres følelser og meninger. Hvor er det skønt at se at det er det modne søstre i vores menigheder gør. Noget andet der kendetegner modne søstre, er god dømmekraft. Dømmekraft er evnen til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert i en bestemt situation, og så vælge at gøre det rigtige. Her kan vi alle sammen lære noget af Abigajil. Hendes mand traf en virkelig dårlig beslutning der ville have været katastrofal for alle der var en del af hans husstand. Abigajil gjorde straks noget for at afværge katastrofen. Og hendes gode dømmekraft reddede mange liv. (1. Sam. 25:14-23, 32-35) God dømmekraft kan også hjælpe os til at vide hvornår vi skal sige noget, og hvornår vi skal tie stille. En søster med god dømmekraft vil også vide hvor grænsen går mellem at vise andre personlig interesse og at blande sig i noget der ikke kommer hende ved. – 1. Thess. 4:11. w23.12 20 § 8-9

Apostlen Paulus skrev de her ord til menigheden i Rom. Brødrene og søstrene der havde lært om Jehova og Jesus, havde vist tro og var blevet kristne. Og ‘på grund af deres tro’ havde Gud ‘erklæret dem retfærdige’ og salvet dem med hellig ånd. (Rom. 5:1) Ja, de havde fået et helt fantastisk håb. Paulus skrev senere til de kristne i Efesos om det håb de var kaldet til. Det omfattede ‘en arv Gud ville give de hellige’. (Ef. 1:18) Og han skrev også til kolossenserne hvor deres håb ville blive indfriet. Han skrev at ‘det de håbede på, ventede dem i himlene’. (Kol. 1:4, 5) De salvede kristne kan altså se frem til evigt liv i himlen, hvor de vil regere sammen med Kristus. – 1. Thess. 4:13-17; Åb. 20:6. w23.12 9 § 4-5

Det græske ord der er oversat med “beskytte”, er et militært udtryk der henviser til soldater der beskyttede en by mod angreb. Indbyggerne i sådan en by kunne sove roligt fordi de vidste at der var stationeret soldater ved portene. Det samme gælder os. Når Guds fred beskytter vores sind og hjerte, kan vi føle os rolige fordi vi ved at vi er i sikkerhed. (Sl. 4:8) Selv hvis vores situation ikke ændrer sig lige med det samme, kan vi ligesom Hanna stadig have fred. (1. Sam. 1:16-18) Og når vi har indre fred, vil det ofte være nemmere at tænke klart og træffe kloge beslutninger. Hvad kan vi selv gøre? Når du har det svært, så søg beskyttelse. Hvordan? Bliv ved med at bede indtil du mærker Guds fred. (Luk. 11:9; 1. Thess. 5:17) Står du lige nu i en situation du slet ikke kan se dig ud af? Så bliv ved med at bede og mærk hvordan Guds fred beskytter dit hjerte og dit sind. – Rom. 12:12. w24.01 21 § 5-6

For at hellige sin Fars navn udholdt Jesus alle de falske anklager og al den tortur og hån han blev udsat for. Han vidste at han havde været lydig mod sin Far i alt, og at han ikke havde noget at skamme sig over. (Hebr. 12:2) Han vidste også at de angreb han blev udsat for i de sidste svære timer, kom direkte fra Satan, som satte alt ind på at knække ham. (Luk. 22:2-4; 23:33, 34) Men Satan mislykkedes totalt! Jesus beviste en gang for alle at Satan er en ond løgner, og at der er nogle der vil forblive loyale mod Jehova selv under de sværeste prøver. Vil du gerne gøre vores konge, Jesus, glad? Så bliv ved med at prise Jehovas navn og hjælpe andre til at lære om de fantastiske egenskaber han har. På den måde følger du lige i Jesus’ fodspor. (1. Pet. 2:21) Og du vil ligesom ham gøre Jehova glad og bevise at hans fjende Satan er en hensynsløs løgner! w24.02 11-12 § 11-13

Inden for de sidste fem år er mere end en million mennesker blevet døbt som Jehovas Vidner. Når man indvier sig til Jehova, vælger man at blive en discipel af Jesus og lade Guds vilje være det vigtigste i ens liv. Jesus sagde: “Hvis nogen vil følge mig, så lad ham sige nej til sig selv.” (Matt. 16:24) Hvad betyder det? Som en indviet tjener for Jehova må du afvise alt det Jehova hader. (2. Kor. 5:14, 15) Det indebærer at sige nej til “kødets gerninger”, som for eksempel seksuel umoral. (Gal. 5:19-21; 1. Kor. 6:18) Vil det at leve efter Jehovas bud gøre dit liv kedeligt eller besværligt? Ikke hvis du elsker Jehova og er overbevist om at det giver det bedste liv at følge hans bud. – Sl. 119:97; Esa. 48:17, 18. w24.03 2 § 1; 3 § 4

Jehova giver af sin hellige ånd til dem han godkender. (Matt. 12:18) Vi kan spørge os selv: ‘Er det lykkedes mig at vise nogle af de egenskaber der hører til åndens frugt?’ Er du for eksempel blevet mere tålmodig med andre efter at du har lært Jehova at kende? Man kan faktisk sige at jo bedre du bliver til at vise åndens frugt i dit liv, jo tydeligere vil det være at du har Jehovas godkendelse. Jehova lader dem han godkender, få gavn af løsesummen. (1. Tim. 2:5, 6) Men hvad så hvis man bliver ved med at have følelsen af at Jehova ikke godkender en, selvom man tror på løsesummen og er døbt? Så må man huske at man ikke altid kan stole på sine egne følelser, men man kan altid stole på Jehova! Han betragter dem der tror på løsesummen, som retfærdige og lover at velsigne dem. – Sl. 5:12; Rom. 3:26. w24.03 30 § 15; 31 § 17