SALMERNE

1 Lykkelig er den der ikke vandrer efter de ondes råd,

ikke står på synderes sti+

og ikke sidder blandt dem der håner og spotter,+

 2 men glæder sig over Jehovas lov+

og læser i hans lov med dæmpet stemme* dag og nat.+

 3 Han bliver som et træ der er plantet ved strømme af vand,

et træ der giver sin frugt til tiden,

og hvis blade ikke visner.

Og alt hvad han gør, vil lykkes.+

 4 Sådan er det ikke med de onde;

de er som avner der blæses væk af vinden.

 5 Derfor vil de onde ikke gå fri ved dommen;+

og synderne vil ikke blive ved med at være i de retfærdiges forsamling,+

 6 for Jehova er opmærksom på de retfærdiges vej,+

men de ondes vej vil gå til grunde.+

2 Hvorfor er nationerne ophidsede,

og hvorfor hvisker folkene om planer* der ikke kan lykkes?+

 2 Jordens konger stiller sig op,

og magthaverne samler sig som én*+

imod Jehova og imod hans salvede.*+

 3 De siger: “Lad os rive deres lænker over

og kaste deres reb af os!”

 4 Han som sidder på sin trone i himlen, vil le;

Jehova vil gøre nar af dem.

 5 Til den tid vil han tale til dem i sin vrede,

og hans glødende harme vil gøre dem bange

 6 når han siger: “Jeg har indsat min konge+

på Zion,+ mit hellige bjerg.”

 7 Jeg vil forkynde hvad Jehova har besluttet.

Han sagde til mig: “Du er min søn;+

i dag er jeg blevet din far.+

 8 Bed mig om det, så vil jeg give dig nationer som din arv

og hele jorden som din ejendom.+

 9 Du vil slå dem i stykker med et scepter af jern,+

og du vil knuse dem som et lerkar.”+

10 Derfor, I konger, nu må I vise jer kloge.

Tag imod råd,* I jordens dommere.

11 Tjen Jehova med dyb respekt,

og glæd jer med ærefrygt.*

12 Vis sønnen ære*+ så Gud* ikke skal blive vred

og I vil forgå,+

for Hans vrede kan hurtigt flamme op.

Lykkelige er alle der søger tilflugt hos Ham.

3 Jehova, hvorfor er mine modstandere blevet så mange?+

Hvorfor er der så mange der vender sig imod mig?+

 2 Mange siger om mig:*

“Ham vil Gud ikke redde.”+ (Sela)*

 3 Men du, Jehova, er et skjold omkring mig,+

du er min ære+ og den der løfter mit hoved.+

 4 Jeg vil kalde højt på Jehova,

og han vil svare mig fra sit hellige bjerg.+ (Sela)

 5 Jeg vil lægge mig ned og sove,

og når jeg vågner, er jeg tryg,

for Jehova bliver ved med at støtte mig.+

 6 Jeg er ikke bange for de titusinder

der belejrer mig på alle sider.+

 7 Stå frem, Jehova! Red mig,+ min Gud!

Du vil slå alle mine fjender på kæben,

du vil knække de ondes tænder.+

 8 Frelsen tilhører Jehova.+

Din velsignelse er over dit folk. (Sela)

4 Svar mig når jeg kalder, du min retfærdige Gud.+

Skab en flugtvej for mig* når jeg er i nød.

Vis mig din godhed og hør min bøn.

 2 Hvor længe vil I mænd blive ved med at tage min værdighed fra mig og ydmyge mig?

Hvor længe vil I elske noget der er værdiløst, og stræbe efter noget der er falsk? (Sela)

 3 I kan være sikre på at Jehova vil gøre noget særligt for sin loyale;*

Jehova vil høre når jeg kalder på ham.

 4 Hvis I bliver vrede, så synd ikke.+

Sig det I vil sige, i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt. (Sela)

 5 Bring jeres ofre i retfærdighed,

og stol på Jehova.+

 6 Mange siger: “Hvem vil gøre godt imod os?”

Lad dit ansigts lys skinne på os, Jehova.+

 7 Du har fyldt mit hjerte med en glæde der er større

end glæden ved en stor kornhøst og ny vin.

 8 Jeg vil lægge mig ned og sove fredeligt.+

Kun du, Jehova, lader mig bo trygt.+

5 Lyt til mine ord, Jehova,+

læg mærke til mine suk.

 2 Lyt til mit råb om hjælp,

min Konge og min Gud, for jeg retter min bøn til dig.

 3 Jehova, du vil høre min stemme om morgenen;+

om morgenen vil jeg fortælle dig om mine bekymringer+ og vente på dit svar med længsel,

 4 for du er ikke en Gud der holder af ondskab;+

ingen onde mennesker kan blive hos dig.+

 5 Ingen der er stolt, har lov til at stå foran dig.

Du hader alle der opfører sig ondt;+

 6 du vil fjerne dem der lyver.+

Jehova, du afskyr dem der er voldelige, og dem der bedrager.*+

 7 Men takket være din store loyale kærlighed+ kan jeg gå ind i dit hus;+

jeg vil bøje mig mod dit hellige tempel* i ærefrygt for dig.+

 8 Led mig på din retfærdige vej, Jehova, så jeg bliver beskyttet mod mine fjender;

fjern hindringerne foran mig så jeg kan gå på din vej.+

 9 Intet af det de siger, er til at stole på;

alt hvad de har i sig, er ondskabsfuldt.

Deres strube er en åben grav,

de smigrer med deres tunge.*+

10 Men du, Gud, vil erklære dem skyldige;

deres onde planer vil føre til deres eget fald.+

Jag dem bort på grund af deres mange overtrædelser,

for de har gjort oprør mod dig.

11 Men alle der søger tilflugt hos dig, vil juble,+

de vil altid råbe af glæde.

Du vil forhindre deres fjender i at nå dem.

De der elsker dit navn, vil glæde sig over dig,

12 for du velsigner den retfærdige, Jehova,

din godkendelse vil beskytte ham som et stort skjold.+

6 Jehova, retled mig ikke i harme,

og straf mig ikke i vrede.+

 2 Vis mig barmhjertighed,* Jehova, for jeg bliver mere og mere svag.

Helbred mig, Jehova,+ for mine knogler ryster.

 3 Ja, jeg er ude af mig selv,+

og jeg spørger dig, Jehova: Hvor længe skal det vare?+

 4 Vend tilbage, Jehova, og red mig;+

frels mig i din loyale kærlighed,+

 5 for i døden er der ingen der nævner* dig;

hvem vil prise dig i Graven?*+

 6 Jeg er udmattet af at sukke;+

om natten bliver min seng gennemblødt af tårer,*

mit leje bliver oversvømmet af gråd.+

 7 Sorgen har svækket mit syn,+

mit øje er blevet svagt* på grund af alle dem der forfølger mig.

 8 Fjern jer fra mig, alle I der handler ondt,

for Jehova hører min gråd.+

 9 Jehova vil lytte når jeg beder om barmhjertighed;+

Jehova vil høre min bøn.

10 Alle mine fjender vil blive gjort til skamme og blive grebet af frygt;

de vil pludselig blive ydmyget og trække sig tilbage.+

Red mig fra alle dem der forfølger mig, og udfri mig,+

 2 for ellers vil de flå mig i stykker som løver,+

de vil slæbe mig væk uden at nogen kommer mig til hjælp.

 3 Jehova min Gud, hvis beskyldningerne imod mig er sande,

hvis jeg har gjort noget uretfærdigt,

 4 hvis jeg har handlet ondt mod en der gør godt mod mig,+

eller hvis jeg har udplyndret* min modstander uden grund,

 5 så lad en fjende forfølge og indhente mig;

lad ham trampe mig til døde

og få min ære til at forsvinde i støvet. (Sela)

 6 Stå frem i din vrede, Jehova,

rejs dig mod mine rasende fjender;+

vågn op for min skyld, og kræv retfærdighed.+

 7 Lad bare nationerne slå kreds om dig;

du vil slå ned på dem fra det høje.

 8 Jehova vil afsige dom over folkene.+

Bedøm mig ud fra min retfærdighed, Jehova,

og tag min trofasthed* i betragtning.+

 9 Sæt en stopper for de ondes handlinger,

men lad de retfærdige stå fast,+

for du er den retfærdige Gud+ der undersøger hjerterne+ og de inderste følelser.*+

11 Gud er en retfærdig Dommer,+

og han forkynder sine domme* hver dag.

12 Hvis nogen ikke vil angre,+ gør han sit sværd skarpt;+

han spænder sin bue og tager sigte.+

13 Han gør sine dødbringende våben klar;

han gør sine flammende pile parat.+

14 Prøv at se på ham der er gravid med ondskab;

han har undfanget ulykker og føder løgn.+

15 Han graver en grav, og han gør den dyb,

men han falder selv ned i det hul han har gravet.+

16 De problemer han skaber, vender tilbage til ham selv;+

hans voldshandlinger kommer over hans eget hoved.

17 Jeg vil prise Jehova for hans retfærdighed;+

jeg vil synge lovsange* til pris for Jehovas,+ Den Højestes,+ navn.

8 Jehova, du som er vores Herre, dit navn er majestætisk på hele jorden!

Du har ladet din pragt nå højere op end himlen!*+

 2 Med ord fra børns og spædes mund+ har du bygget et stærkt værn

mod dine modstandere

for at bringe fjenden og hævneren til tavshed.

 3 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,

månen og stjernerne som du har dannet,+

 4 hvad er så det dødelige menneske at du husker det,

et menneskebarn at du tager dig af det?*+

 5 Du gjorde ham lidt ringere end englene,*

og du kronede ham med herlighed og pragt.

 6 Du gav ham myndighed over det du frembragte;*+

du har lagt alting under hans fødder:

 7 alle fårene og alt kvæget

foruden alle de vilde dyr,*+

 8 himlens fugle og havets fisk,

alt hvad der bevæger sig langs stierne i havet.

9 Jeg vil prise dig, Jehova, af hele mit hjerte;

jeg vil fortælle om alt det vidunderlige du har gjort.+

 2 Jeg vil glæde mig over dig, jeg vil juble;

jeg vil synge* til pris for dit navn, du som er Den Højeste.+

 3 Når mine fjender trækker sig tilbage,+

vil de snuble og gå til grunde foran dig,

 4 for du forsvarer min ret,

du sidder på din trone og dømmer retfærdigt.+

 5 Du har retledt nationer+ og udryddet de onde,

du har udslettet deres navn for tid og evighed.

 6 Fjenden er tilintetgjort for altid;

du har jævnet deres byer med jorden,*

og ethvert minde om dem vil forsvinde.+

 7 Men Jehova bliver på sin trone for evigt.+

Han har gjort sin trone urokkelig; fra den fælder han retfærdig dom.+

 8 Han dømmer den beboede jord* med retfærdighed;+

han afsiger retfærdige domme over nationerne.+

 9 Jehova bliver en sikker tilflugt* for de undertrykte,+

en sikker tilflugt i svære tider.+

10 De der kender dit navn, vil stole på dig;+

du vil aldrig svigte dem der søger dig, Jehova.+

11 Syng sange til pris for Jehova, som bor på Zion;

fortæl blandt nationerne om alt hvad han har gjort,+

12 for han vil huske dem der er i nød, og hævne deres blod;+

han vil ikke glemme deres råb om hjælp.+

13 Vis mig din godhed, Jehova, se hvordan jeg bliver pint af dem der hader mig,

du som redder mig fra dødens porte+

14 så jeg kan forkynde om dine prisværdige gerninger i Zions datters porte+

og juble over det du har gjort for at frelse mig.+

15 Nationerne er faldet i den grav de selv har gravet;

deres fod er blevet fanget i det net de selv har skjult.+

16 Jehova kendes på den dom han eksekverer.+

Det den onde har gjort, bliver til en fælde for ham selv.+

17 De onde vil forsvinde i Graven,*

ja, alle de nationer der glemmer Gud.

18 Men de fattige vil ikke for altid være glemt,+

og de ydmyges håb vil aldrig være forgæves.+

19 Stå frem, Jehova! Lad ikke det dødelige menneske vinde.

Lad nationerne blive dømt i dit nærvær.+

20 Slå dem med frygt, Jehova,+

lad nationerne vide at de kun er dødelige mennesker. (Sela)

10 Hvorfor står du på afstand, Jehova?

Hvorfor skjuler du dig i svære tider?+

 2 I sit overmod forfølger den onde den hjælpeløse,+

men han bliver fældet af sine egne onde planer.+

 3 Den onde praler af sine selviske ønsker+

og roser den begærlige.*

נ [Nun]

Han har ingen respekt for Jehova.

 4 Den onde søger slet ikke, overlegen som han er;

han tænker kun: “Der er ingen Gud.”+

 5 Han har succes på alle sine veje,+

men dine domme går over hans forstand;+

han håner* alle der er imod ham.

 6 Han siger til sig selv: “Intet kan slå mig ud;*

i generation efter generation

vil ingen ulykke ramme mig.”+

 7 Hans mund er fuld af bandeord,* løgne og trusler;+

under hans tunge ligger der ufred og sårende ord.+

 8 Han ligger på lur uden for landsbyerne,

fra et skjulested slår han en uskyldig ihjel.+

ע [Ajin]

Han spejder efter den stakkel der bliver hans offer.+

 9 Han venter i sit skjul som en løve i sin hule,*+

venter på at overfalde et hjælpeløst offer.

Han fanger den hjælpeløse ved at trække sit net sammen om ham.+

10 Ofret bliver overmandet og bukker under;

de uheldige falder i hans kløer.

11 Han siger til sig selv: “Gud har glemt det.+

Han har vendt ansigtet væk.

Han opdager det aldrig.”+

12 Stå frem, Jehova.+ Min Gud, løft din hånd.+

Glem ikke de hjælpeløse.+

13 Hvorfor har den onde været respektløs over for Gud?

Han siger i sit hjerte: “Du vil ikke kræve mig til regnskab.”

14 Men du lægger virkelig mærke til ufred og sorg.

Du ser hvad der sker, og griber ind.+

Til dig vender det ulykkelige offer sig;+

du hjælper barnet der har mistet sin far.*+

15 Bræk armen på den onde og grusomme+

så du ikke længere vil finde hans ondskab

selvom du leder efter den.

16 Jehova er Konge til evig tid.+

Nationerne er forsvundet fra jorden.+

17 Men de ydmyges bøn vil du høre, Jehova.+

Du vil gøre deres hjerte fast+ og lytte opmærksomt til dem.+

18 Du vil sørge for at de faderløse og de der er knust, får deres ret+

så jordiske, dødelige mennesker ikke længere skal gøre dem bange.+

11 Jeg har søgt tilflugt hos Jehova.+

Hvordan kan I så sige til mig:

“Flygt i sikkerhed som fuglen der flyver til sit bjerg!

 2 Se hvordan de onde spænder deres bue;

de lægger pilen på buestrengen

for at stå i mørke og skyde på dem hvis hjerte er rent og ærligt.

 3 Når grundlaget for lov og ret smuldrer,*

hvad kan den retfærdige så stille op?”

 4 Jehova er i sit hellige tempel.+

Jehovas trone er i himlen.+

Hans øjne er åbne, han betragter menneskene med sit opmærksomme blik.+

 5 Jehova betragter nøje den retfærdige såvel som den onde;+

han* hader enhver der elsker vold.+

 6 Han vil fange de onde i den ene fælde efter den anden;*

ild og svovl+ og en svidende vind bliver det de får tildelt, det bæger de må tømme.

 7 For Jehova er retfærdig;+ han elsker retfærdige gerninger.+

De retskafne skal se hans ansigt.*+

12 Red mig, Jehova, for den loyale findes ikke mere;

der er ikke længere nogen trofaste blandt menneskene.

 2 De lyver over for hinanden;

de smigrer med læberne* og taler med hyklerisk hjerte.*+

 3 Jehova vil skære alle smigrende læber af,

fjerne tungen der praler stort,+

 4 dem der siger: “Med vores tunge vil vi vinde.

Vi bruger munden som vi vil;

hvem kan bestemme over os?”+

 5 “Fordi de hjælpeløse bliver undertrykt

og de fattige sukker,+

vil jeg rejse mig og gribe til handling,” siger Jehova.

“Jeg vil redde dem fra alle der behandler dem med foragt.”*

 6 Jehovas ord er rene;+

de er som sølv der er lutret i en lerovn,* renset syv gange.

 7 Du vil beskytte dem, Jehova;+

du vil forsvare hver eneste af dem mod denne generation for evigt.

 8 De onde går frit omkring,

for det der er lavt, bliver sat højt blandt mennesker.+

13 Hvor længe vil du glemme mig, Jehova? For evigt?

Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?+

 2 Hvor længe skal jeg være urolig og bekymret

og hver eneste dag have sorg i hjertet?

Hvor længe skal min fjende triumfere over mig?+

 3 Se på mig, og svar mig, Jehova min Gud.

Giv mine øjne lyset tilbage så jeg ikke sover ind i døden

 4 og min fjende siger: “Jeg har besejret ham!”

Lad ikke mine modstandere juble over mit nederlag.+

 5 Jeg stoler på din loyale kærlighed;+

mit hjerte vil juble når du frelser mig.+

14 Mennesker der ikke tænker sig om,* siger i deres hjerte:

“Der er ingen Jehova.”+

Deres handlinger er fordærvede og frastødende.

Ingen gør noget godt.+

 2 Men Jehova ser fra himlen ned på menneskene

for at se om nogen har indsigt, om nogen søger Jehova.+

 3 De har alle vendt sig bort;+

de er alle lige fordærvede.

Ingen gør noget godt,

ikke en eneste.

 4 Forstår de der handler forkert, slet ingenting?

De sluger mit folk som om det var brød.

De kalder ikke på Jehova.

 5 Men de vil blive grebet af angst,+

for Jehova er med de retfærdiges generation.

 6 I onde, I prøver at hindre den svage i at gøre hvad han har sat sig for,

men Jehova er hans tilflugt.+

 7 Lad Israels frelse komme fra Zion!+

Når Jehova befrier sit folk der er taget til fange,

så lad Jakob glæde sig, lad Israel juble.

15 Jehova, hvem kan være gæst i dit telt?

Hvem kan få lov til at bo på dit hellige bjerg?+

 2 Det kan den der lever et rent liv,*+

den der gør det der er rigtigt,+

og taler sandt i sit hjerte.+

 3 Han bruger ikke sin tunge til at bagtale med,+

han gør ikke sit medmenneske noget ondt,+

og han taler ikke dårligt om* sine venner.+

 4 Han afviser dem der opfører sig forkasteligt,+

men dem der har ærefrygt for Jehova, viser han ære.

Hvis han har givet et løfte,* holder han sit ord, også hvis det skader ham selv.+

 5 Han låner ikke sine penge ud mod renter,+

og han skader ikke en uskyldig ved at tage imod bestikkelse.+

Intet kan ryste et sådant menneske.*+

 3 Og de hellige på jorden,

de majestætiske, dem glæder jeg mig over.”+

 4 De der løber efter andre guder, får mange sorger.+

Jeg vil aldrig bringe ofre af blod til deres guder,

og jeg vil ikke nævne deres* navne.+

 5 Jehova, du er min andel, min tilmålte del+ og mit bæger.+

Du sikrer min arv for mig.

 6 De steder der er blevet udmålt til mig, er skønne.

Ja, jeg er tilfreds med den arv jeg har fået.+

 7 Jeg vil prise Jehova, som vejleder mig.+

Selv om natten belærer mine inderste tanker* mig.+

 8 Jeg har altid Jehova for øje.+

Fordi han er ved min højre hånd, vil jeg aldrig komme til at vakle.+

 9 Mit hjerte jubler, alt i mig* glæder sig,

og jeg bor i tryghed,

10 for du vil ikke efterlade mig i* Graven.*+

Du vil ikke tillade at din loyale ser dybet.*+

11 Du gør livets sti kendt for mig.+

Når jeg er nær hos dig,* fyldes jeg med glæde;+

ved din højre hånd er der lykke for evigt.

17 Hør min appel om retfærdighed, Jehova,

vær opmærksom på mit råb om hjælp;

lyt til min bøn, for jeg beder uden hykleri.+

 2 Jeg beder dig, døm mig retfærdigt;+

lad dine øjne se at jeg har gjort det der er rigtigt.

 3 Du har undersøgt mit hjerte, du har inspiceret mig om natten;+

du har renset mig.+

Du vil se at jeg ikke har lagt onde planer,

og at jeg ikke er gået for vidt med mine ord.

 4 Hvad end mennesker gør,

adlyder jeg din munds ord og holder mig fra røvernes stier.+

 5 Lad mine skridt følge dine spor

så jeg ikke kommer til at snuble.+

 6 Jeg kalder på dig, for du vil svare mig,+ Gud.

Bøj dig ned og lyt til mig.* Hør på mine ord.+

 7 Vis din loyale kærlighed på en forbløffende måde.+

Du redder dem der griber din højre hånd for at blive beskyttet

mod dem der gør oprør mod dig.

 8 Beskyt mig som pupillen i dit øje;+

skjul mig i skyggen af dine vinger.+

 9 Værn mig mod de onde der angriber mig,

mod mine dødsfjender der omringer mig.+

10 De er blevet ufølsomme,*

og med deres mund taler de overlegent.

11 Nu belejrer de os,+

de spejder efter en chance for at få os til at falde.*

12 Fjenden er som en løve der ikke kan vente på at flå sit offer,

som en ungløve der ligger på lur.

13 Stå frem, Jehova, mød ham+ og tving ham i knæ.

Brug dit sværd, og red mig fra de onde;

14 red mig med din hånd, Jehova,

fra mennesker i denne verden, fra dem der er optaget af dette liv,*+

dem der nyder de gode ting du giver,+

og som efterlader en arv til deres mange sønner.

15 Men jeg vil leve i retfærdighed og se dit ansigt;

jeg er tilfreds med at du er hos mig* når jeg vågner.+

 2 Jehova er mit klippebjerg og min fæstning; han er den der redder mig.+

Min Gud er min klippe,+ den jeg søger tilflugt hos,

mit skjold og mit frelseshorn,* min sikre tilflugt.*+

 3 Jeg kalder på Jehova, ham der er værdig til pris,

og jeg bliver reddet fra mine fjender.+

 4 Dødens reb havde snøret sig sammen om mig;+

en stormflod af onde og uduelige mænd skræmte mig.+

 5 Gravens* reb omsluttede mig;

dødens snarer var foran mig.+

 6 I min nød kaldte jeg på Jehova,

til min Gud blev jeg ved med at råbe om hjælp.

Fra sit tempel hørte han min stemme,+

og mit råb om hjælp nåede hans ører.+

 7 Så begyndte jorden at ryste og bæve.+

Bjergene skælvede i deres grundvolde,

de svajede frem og tilbage, for han var blevet vred.+

 8 Der steg røg op fra hans næsebor,

fortærende ild stod ud af hans mund,+

og der kom brændende gløder fra ham.

 9 Så fik han himlen til at sænke sig, og han steg ned+

med tætte, mørke skyer under sine fødder.+

10 Båret af en kerub kom han flyvende;+

hurtigt kom han ned, på en ånds vinger.*+

11 Han omgav sig med mørke+

som om han tog bolig i det,

var omsluttet af mørke vande og tætte skyer.+

12 Fra lyset foran ham

brød hagl og glødende kul ud gennem skyerne.

13 Så begyndte Jehova at tordne i himlen;+

Den Højeste hævede stemmen+

mens hagl og glødende kul faldt ned.

14 Han skød pile ud og spredte fjenderne,+

han udsendte sine lyn og skabte forvirring blandt dem.+

15 Flodlejerne kom til syne,+

landets grundvolde blev blottet da du udtalte din straf, Jehova,

da du lod et fnys komme ud af dine næsebor.+

16 Gud rakte sin hånd ned fra det høje,

greb fat i mig og trak mig op af det dybe vand.+

17 Han reddede mig fra min stærke fjende,+

fra dem der hader mig, dem der var stærkere end mig.+

18 De kom imod mig på min ulykkes dag,+

men Jehova støttede mig.

19 Han førte mig ud til et trygt og sikkert sted;*

han reddede mig fordi han holdt af mig.+

20 Jehova belønner mig for min retfærdighed;+

han gør godt mod mig fordi jeg er uskyldig.*+

21 Jeg har holdt mig til Jehovas veje;

jeg har ikke ondsindet svigtet min Gud.

22 Alle hans domme har jeg i tanke;

jeg vil ikke ignorere hans bestemmelser.

23 Jeg vil blive ved med at være ren i hans øjne,+

og jeg vil holde mig fra synd.+

24 Jeg beder dig, Jehova, beløn mig for min retfærdighed,+

for min uskyld.+

25 Du er loyal over for den der er loyal.+

Mod den der er trofast, handler du trofast.*+

26 Du er ren over for de rene,+

men over for de udspekulerede handler du snedigt.+

27 Du redder de hjælpeløse,*+

men ydmyger de stolte.*+

28 Ja, det er dig der tænder min lampe, Jehova,

dig, min Gud, der forvandler mit mørke til lys.+

29 Med din hjælp kan jeg gå til angreb på en bande røvere;+

med kraften fra Gud kan jeg klatre over en mur.+

30 Den sande Guds vej er fuldkommen;+

Jehovas ord er lutret og rent.+

Han er et skjold for alle der søger tilflugt hos ham.+

31 Hvem andre end Jehova er Gud?+

Og hvem andre end vores Gud er en klippe?+

32 Det er den sande Gud der ifører mig styrke,+

og han vil gøre min vej fuldkommen.+

33 Han gør mine fødder lette som hjortens;

han giver mig fodfæste på stejle skrænter.+

34 Han træner mine hænder til krig;

mine arme kan spænde en bue af kobber.

35 Du giver mig din frelse som skjold,+

din højre hånd holder mig oppe,*

og din ydmyghed gør mig stor.+

36 Der hvor jeg går, gør du stien bred;

mine fødder kommer ikke til at glide.*+

37 Jeg vil forfølge mine fjender og indhente dem;

jeg vender ikke om før de er udslettet.

38 Jeg knuser dem så de ikke kan rejse sig,+

og mine fødder vil træde på dem.

39 Du vil udruste mig med styrke til kampen;

du vil få mine fjender til at bryde sammen under mig.+

40 Du får fjenderne til at flygte for mig,*

og jeg gør det af med dem der hader mig.*+

41 De råber om hjælp, men der er ingen der redder dem;

de råber endda til Jehova, men han svarer dem ikke.

42 Jeg vil knuse dem så de bliver som støv for vinden,

og feje dem væk som snavs på gaden.

43 Du vil redde mig når folket leder efter fejl hos mig.+

Du vil udnævne mig til at være overhoved for nationer.+

Et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+

44 Alene rygtet om mig vil få dem til at adlyde mig;

fremmede vil komme krybende til mig.+

45 De fremmede vil tabe modet*

og komme skælvende ud fra deres fæstninger.

46 Jehova lever! Priset være min Klippe!+

Lad den Gud der frelser mig, blive ophøjet.+

47 Den sande Gud skaffer mig hævn;+

han lægger folkeslagene under mig.

48 Han frelser mig fra mine vrede fjender.

Herre, du løfter mig højt op over dem der angriber mig,+

du redder mig fra voldsmanden.

49 Derfor vil jeg prise dig blandt nationerne, Jehova;+

jeg vil synge* til ære for dit navn.+

50 Han udfører store bedrifter for at redde* sin konge.+

Han viser loyal kærlighed mod sin salvede,+

mod David og hans afkom til evig tid.+

19 Himlen forkynder Guds herlighed;+

himlen over os fortæller om hans hænders værk.+

 2 Dag efter dag strømmer dens tale frem,

og nat efter nat giver den os kundskab.

 3 Der er ingen tale, og der er ingen ord;

dens stemme høres ikke.

 4 Og dog er dens stemme* nået ud overalt på jorden

og dens budskab til hele den beboede jord.*+

I himlen har han rejst et telt til solen;

 5 den er som en brudgom der kommer ud fra sit brudekammer,

den jubler som en stærk mand der gennemfører sit løb.

 6 Den bryder frem ved den ene ende af himlen

og bevæger sig i en bue til den anden ende,+

og intet undgår dens hede.

 7 Jehovas lov er fuldkommen,+ den giver nye kræfter.+

Jehovas påmindelser kan man støtte sig til,+ de gør den uerfarne klog.+

 8 Jehovas bestemmelser er retfærdige, de får hjertet til at glæde sig;+

Jehovas bud er rent, det får øjnene til at stråle.+

 9 Frygten* for Jehova+ er ren og varer evigt.

Jehovas domme er sande, de er helt igennem retfærdige.+

10 De er mere værdifulde end guld,

mere værd end fint* guld i store mængder,+

og sødere end honning,+ den honning der drypper fra bikagerne.

11 Din tjener er blevet advaret af dem;+

der er stor løn til den der retter sig efter dem.+

12 Hvem er klar over sine egne fejltrin?+

Frikend mig for synder jeg ikke selv er opmærksom på.

13 Og hold din tjener tilbage fra at handle for selvsikkert;+

lad ikke overmodige gerninger få magten over mig.+

Så vil jeg være ren+

og ikke være skyldig i grove synder.*

14 Måtte det min mund siger, og det mit hjerte overvejer,

være noget der glæder dig,+ Jehova, min Klippe+ og min Løskøber.+

20 Måtte Jehova svare dig den dag du er i nød,

og måtte Jakobs Guds navn beskytte dig.+

 2 Måtte han sende dig hjælp fra det hellige sted+

og give dig styrke fra Zion.+

 3 Måtte han huske alle de ofre du bringer som gave,

og glæde sig over dine brændofre.* (Sela)

 4 Måtte han opfylde dit hjertes ønsker+

og få alle dine planer til at lykkes.

 5 Vi råber af glæde over dine gerninger som har frelst os;+

vi vil løfte vores bannere for at ære vores Guds navn.+

Måtte Jehova give dig alt hvad du beder om.

 6 Nu ved jeg at Jehova frelser sin salvede.+

Han svarer ham fra sin hellige himmel,

redder ham* med sin højre hånd.+

 7 Nogle sætter deres lid til stridsvogne, nogle til heste,+

men vi påkalder Jehova vores Guds navn.+

 8 Andre er blevet tvunget i knæ og er faldet,

men vi har rejst os og fået ny styrke.+

 9 Jehova, frels kongen!+

Han vil svare os den dag vi råber om hjælp.+

21 Jehova, kongen glæder sig over din styrke;+

han jubler højt over din frelse!+

 2 Du har givet ham det hans hjerte længes efter,+

og du har ikke afvist hans læbers bøn. (Sela)

 3 Du kommer ham i møde med rige velsignelser;

du sætter en krone af fint* guld på hans hoved.+

 4 Han bad dig om liv, og det gav du ham,+

et langt liv,* ja, liv til evig tid.

 5 Din frelse kaster glans over ham,+

du tildeler ham værdighed og pragt.

 6 Du velsigner ham for evigt.+

Din nærhed* fylder ham med glæde,+

 7 for kongen stoler på Jehova.+

På grund af Den Højestes loyale kærlighed vil han aldrig vakle.+

 8 Din hånd vil gribe fat i alle dine fjender;

din højre hånd vil fange dem der hader dig.

 9 Når tiden er inde til at du retter opmærksomheden mod dem, vil de blive som en brændende ovn.

Jehova vil opsluge dem i sin vrede, og ild vil fortære dem.+

10 Du vil fjerne deres efterkommere* fra jorden,

udrydde deres afkom blandt menneskene,

11 for de havde planlagt at skade dig;+

de lagde onde planer der ikke vil lykkes.+

12 Du vil jage dem på flugt+

når du sigter på dem* med din bue.*

13 Stå frem i din styrke, Jehova!

Vi vil synge* til pris for din store magt.

22 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?+

Hvorfor redder du mig ikke?

Hvorfor hører du ikke mine forpinte råb?+

 2 Min Gud, jeg råber hele dagen, men du svarer ikke,+

og om natten kan jeg ikke lade være med at kalde.

 3 Men du er hellig,+

du bliver lovprist af hele Israel.*

 4 Vores forfædre satte deres lid til dig;+

de stolede på dig, og du frelste dem gang på gang.+

 5 De råbte til dig, og de blev reddet;

de stolede på dig og blev ikke skuffet.*+

 6 Men jeg er en orm, ikke en mand;

jeg bliver hånet af* mennesker og foragtet af folket.+

 7 Alle der ser mig, gør nar af mig;+

de vrænger ad mig, ryster på hovedet og siger:+

 8 “Han lagde sit liv i Jehovas hænder. Lad Ham redde ham!

Lad Ham frelse ham, for Han holder så meget af ham!”+

 9 Det var dig der hjalp mig ud af min mors mave,+

dig der lod mig ligge trygt ved min mors bryst.

10 Jeg har været betroet i din omsorg* lige fra jeg blev født;

fra jeg kom ud af min mors mave, har du været min Gud.

11 Hold dig ikke langt væk fra mig nu hvor prøvelserne kommer;+

der er ingen andre der kan hjælpe mig.+

12 Jeg er omringet af tyre,+

Bashans stærke tyre slår kreds om mig.+

13 Truende spærrer de gabet op,+

som en brølende løve der flår sit bytte.+

14 Min styrke forsvinder som vand der hældes ud;

alle ben i min krop er gået af led.

Mit hjerte er blevet som voks;+

det smelter væk dybt inde i mig.+

15 Min styrke er tørret ud som lertøj der er brændt og skåret;+

min tunge klæber til ganen;+

du bringer mig ned i dødens støv.+

16 Hunde omringer mig;+

de nærmer sig som en flok forbrydere,+

som en løve angriber de mine hænder og fødder.+

17 Jeg kan tælle alle mine knogler.+

Fjenderne står og stirrer på mig.

18 De deler mit tøj imellem sig,

og de kaster lod om min klædning.+

19 Men du, Jehova, bliv ikke ved med at være langt borte.+

Du er min styrke, skynd dig at hjælpe mig!+

20 Red mig fra sværdet,

mit dyrebare liv* fra hundenes kløer;*+

21 red mig fra løvens gab+ og fra vildoksernes horn;

svar mig og red mig!

22 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre;+

midt i menigheden vil jeg lovsynge dig.+

23 I der har respekt for* Jehova, lovsyng ham!

Alle I efterkommere af Jakob, herliggør ham!+

Rejs jer i ærefrygt for ham, alle I Israels efterkommere,

24 for han har ikke lukket øjnene for den undertryktes lidelser eller i afsky vendt ryggen til,+

og han har ikke skjult sit ansigt for ham.+

Når den undertrykte råbte til Gud om hjælp, hørte han det.+

25 Jeg vil lovsynge dig i den store menighed;+

jeg vil indfri mine løfter foran dem der tilbeder* dig.

26 De ydmyge vil spise og blive mætte;+

de der søger Jehova, vil lovsynge ham.+

Må I glæde jer over livet* til evig tid.

27 Fra den ene ende af jorden til den anden vil man huske Jehova og vende sig til ham.

Alle nationernes slægter vil bøje sig for dig,+

28 for kongemagten tilhører dig, Jehova,+

du hersker over nationerne.

29 Alle de rige* på jorden skal spise og bøje sig,

alle dødelige* skal lægge sig på knæ for ham;

ingen af dem kan holde sig selv i live.

30 Deres efterkommere* skal tjene ham;

der vil blive forkyndt om Jehova for den kommende generation.

31 De vil komme og fortælle om hans retfærdighed.

De vil fortælle dem der bliver født, om det han har gjort.

23 Jehova er min Hyrde.+

Jeg skal intet mangle.+

 2 Han lader mig ligge på grønne græsgange;

han leder mig hen til vandrige steder hvor jeg kan hvile.*+

 3 Han giver mig nye kræfter.+

Han leder mig på retfærdighedens stier for sit navns skyld.+

 4 Selvom jeg går i dalen med dystert mørke,+

frygter jeg ikke noget ondt,+

for du er med mig;+

din kæp og din stav gør mig tryg.*

 5 Du dækker bord for mig foran mine fjender.+

Du indgnider mit hoved med forfriskende olie.+

Mit bæger er fyldt til randen.+

 6 Ja, din godhed og loyale kærlighed vil følge mig alle mit livs dage,+

og jeg vil bo i Jehovas hus så længe jeg lever.+

24 Jorden og alt hvad der er på den, tilhører Jehova,+

den frugtbare jord og de der bor på den,

 2 for han har grundlagt den på havene+

og grundfæstet den på floderne.

 3 Hvem må gå op på Jehovas bjerg,+

og hvem må stille sig på hans hellige sted?

 4 Enhver der har uskyldige hænder og et rent hjerte,+

enhver der ikke har sværget falsk ved mig*

eller bedragerisk har aflagt en ed.+

 5 Han vil få velsignelser fra Jehova+

og retfærdighed fra den Gud der redder ham.+

 6 Sådan er de mennesker* som søger ham,

som søger dit ansigt, Jakobs Gud. (Sela)

 7 Løft jer,* I porte;+

luk jer op, I ældgamle døre,

så den herlige Konge kan gå ind!+

 8 Hvem er denne herlige Konge?

Jehova, stærk og mægtig,+

Jehova, mægtig i kamp.+

 9 Løft jer,* I porte;+

luk jer op, I ældgamle døre,

så den herlige Konge kan gå ind!

10 Hvem er han, denne herlige Konge?

Hærstyrkers Gud, Jehova – han er den herlige Konge!+ (Sela)

 2 Jeg stoler på dig, min Gud,+

lad mig ikke blive skuffet.*+

Lad ikke mine fjender triumfere over mig.+

 3 Nej, ingen som håber på dig, vil blive skuffet,+

men de der hensynsløst forråder andre, vil blive ydmyget.+

 4 Gør dine veje kendt for mig, Jehova;+

lær mig dine stier.+

 5 Få mig til at vandre efter din sandhed, og undervis mig,+

for du er den Gud der redder mig.

ו [Waw]

Jeg sætter mit håb til dig dagen lang.

 6 Husk den barmhjertighed og den loyale kærlighed+

som du altid har vist, Jehova.+

 7 Husk ikke på synderne fra min ungdom og på mine overtrædelser.

Lad det være med loyal kærlighed du husker mig,+

for din godheds skyld, Jehova.+

 8 God og pålidelig er Jehova.+

Derfor lærer han syndere hvordan de skal leve.+

 9 Han vil lede de ydmyge til at gøre det der er rigtigt,*+

og han vil undervise de ydmyge i sin vej.+

10 Alle Jehovas stier er loyal kærlighed og trofasthed

for dem der holder hans pagt+ og retter sig efter hans påmindelser.+

11 For dit navns skyld beder jeg dig, Jehova,+

tilgiv mig min synd, selvom den er stor.

12 Hvem er den mand der har dyb respekt for* Jehova?+

Gud vil lære ham hvilken vej han skal vælge.+

13 Han vil opleve alt hvad der er godt,+

og hans efterkommere vil komme til at eje jorden.+

14 Det er dem der har dyb respekt for* Jehova, der har et nært venskab med ham.+

Dem gør han sin pagt kendt for.+

15 Mit blik er hele tiden rettet mod Jehova,+

for han vil befri mine fødder fra nettet.+

16 Vend dit ansigt mod mig og vis mig godhed,

for jeg er alene og hjælpeløs.

17 Mit hjertes bekymringer er blevet mange;+

befri mig for det der plager mig.

18 Se min nød og min elendighed,+

og tilgiv mig for alle mine synder.+

19 Se hvor mange fjender jeg har,

og hvor voldsomt de hader mig.

20 Beskyt mit liv, og red mig.+

Lad mig ikke blive ydmyget, for jeg har søgt tilflugt hos dig.

21 Lad min trofasthed* og min retskaffenhed beskytte mig;+

jeg sætter mit håb til dig.+

26 Bedøm mig, Jehova, for jeg er forblevet trofast;*+

jeg har stolet på Jehova uden at vakle.+

 2 Undersøg mig, Jehova, og sæt mig på prøve;

rens mine inderste tanker* og mit hjerte,+

 3 for jeg har altid din loyale kærlighed for øje,

og jeg lever efter din sandhed.+

 4 Jeg kommer* ikke sammen med løgnagtige mænd,+

og jeg undgår dem der skjuler hvad de er.*

 5 Jeg hader de ondskabsfuldes selskab,+

og jeg nægter at være* sammen med de onde.+

 6 Jeg vil vaske mine hænder som tegn på at jeg er uskyldig,

og jeg vil gå rundt om dit alter, Jehova,

 7 for at give udtryk for min taknemmelighed+

og forkynde om alt det vidunderlige du har gjort.

 8 Jehova, jeg elsker det hus hvor du bor,+

det sted hvor din herlighed er.+

 9 Fej mig ikke væk sammen med syndere,+

og tag ikke mit liv når du fjerner voldsmænd,*

10 dem der opfører sig skamløst,

og hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.

11 Jeg vil blive ved med at være trofast.*

Red* mig og vær barmhjertig mod mig.

12 Min fod står på sikker grund;+

i den store menighed* vil jeg lovprise Jehova.+

27 Jehova er mit lys+ og min redning.

Hvem skulle jeg være bange for?+

Jehova er mit livs fæstning.+

Hvem skulle jeg frygte?

 2 Når onde mænd angreb mig for at æde mig op,+

var det mine modstandere og mine fjender der snublede og faldt.

 3 Selv hvis jeg bliver belejret af en hær,

vil mit hjerte ikke blive bange.+

Selv hvis der bliver ført krig mod mig,

vil jeg stadig være tryg.

 4 Én ting har jeg bedt Jehova om

– det er det jeg længes efter –

at jeg må bo i Jehovas hus hele mit liv,+

at jeg må nyde synet af Jehovas skønhed

og se på hans tempel* med taknemmelighed.*+

 5 Han vil gemme mig i sin hytte den dag ulykken kommer;+

han vil skjule mig i sit telt, det hemmelige sted;+

højt på en klippe vil han sætte mig.+

 6 Nu er mit hoved højt hævet over mine fjender som omringer mig;

jeg vil bringe ofre ved hans telt med glædesråb;

jeg vil lovsynge* Jehova.

 7 Hør mine råb når jeg kalder, Jehova;+

vis mig barmhjertighed og svar mig.+

 8 Mit hjerte minder mig om dine ord:

“I skal søge mit ansigt.”

Jehova, jeg vil søge dit ansigt.+

 9 Skjul ikke dit ansigt for mig.+

Skub ikke din tjener væk i vrede.

Du er min hjælper.+

Svigt mig ikke, og forlad mig ikke, du min frelses Gud.

10 Hvis min egen far og mor skulle svigte mig,+

vil Jehova tage mig til sig.+

11 Lær mig om din vej, Jehova,+

hjælp mig til at følge den retfærdige sti så jeg bliver beskyttet mod mine fjender.

12 Udlevér mig ikke til mine modstandere,+

for falske vidner er trådt frem imod mig,+

og de truer mig med vold.

13 Hvor ville jeg være uden min tro på

at jeg vil mærke Jehovas godhed lige så længe jeg lever?*+

14 Knyt dit håb til Jehova;+

vær modig og stærk.*+

Ja, håb på Jehova.

28 På dig bliver jeg ved med at kalde, Jehova, min Klippe;+

vend ikke det døve øre til.

Hvis du forbliver tavs over for mig,

bliver jeg som en der er på vej i graven.+

 2 Hør mine bønner når jeg råber til dig om hjælp,

når jeg løfter mine hænder mod det inderste rum i din helligdom.+

 3 Riv mig ikke væk sammen med de onde, dem der volder skade,+

dem der taler fredeligt med andre men har ondskab i hjertet.+

 4 Giv dem løn efter deres gerninger,+

efter deres onde handlinger.

Straf dem for det de har gjort med deres hænder,

det de har gjort sig skyldige i,+

 5 for de er ligeglade med det Jehova gør,+

og med hans hænders værk.+

Han vil rive dem ned og ikke bygge dem op igen.

 6 Jehova skal lovprises,

for han har hørt mine bønner om hjælp.

 7 Jehova er min styrke+ og mit skjold;+

ham stoler mit hjerte på.+

Han har hjulpet mig, mit hjerte glæder sig,

og jeg vil prise ham med min sang.

 8 Jehova er en styrke for sit folk;

han er en fæstning, en sikker redning for sin salvede.+

 9 Red dit folk, velsign din ejendom.+

Vær hyrde for dit folk, og bær det i dine arme for evigt.+

29 Giv Jehova det der tilkommer ham, I sønner af mægtige,

giv Jehova det der tilkommer ham for hans herlighed og styrke.+

 2 Giv Jehova den ære hans navn fortjener.

Bøj jer for* Jehova iført jeres hellige klæder.*

 3 Jehovas stemme høres over vandene;

den prægtige Gud tordner.+

Jehova er over mange vande.+

 4 Jehovas stemme er magtfuld;+

Jehovas stemme er majestætisk.

 5 Jehovas stemme får cedertræerne til at knække,

ja, Jehova splintrer Libanons cedre.+

 6 Han får Libanon* til at hoppe som en kalv

og Sirjon+ til at springe som en ung vildokse.

 8 Jehovas stemme får ørkenen til at ryste;+

Jehova får Kadeshørkenen+ til at dirre.

 9 Jehovas stemme får rådyrene til at skælve og føde deres lam,

den gør skovens træer nøgne.+

Og alle i hans tempel siger: “Hvor er Gud stor!”

10 Jehova troner over vandmasserne;*+

Jehova sidder på sin trone som Konge for evigt.+

11 Jehova vil give sit folk styrke.+

Jehova vil velsigne sit folk med fred.+

30 Jeg vil prise dig, Jehova, for du har løftet* mig op;

du gav ikke mine fjender grund til at fryde sig over mig.+

 3 Jehova, du har løftet mig op af Graven.*+

Du holdt mig i live; du skånede mig for at synke ned i dybet.+

 4 Syng* til pris for Jehova, I der er loyale mod ham,+

tak hans hellige navn;*+

 5 for hans vrede varer kun et øjeblik,+

men hans velvilje varer hele livet.+

Om aftenen kan der komme gråd, men om morgenen er der glædesråb.+

 6 Mens jeg var uden bekymringer, sagde jeg:

“Intet kan slå mig ud.”*

 7 Jehova, dengang jeg mærkede din godhed, gjorde du mig stærk som et bjerg.+

Men da du skjulte dit ansigt, blev jeg grebet af panik.+

 8 Jeg blev ved med at kalde på dig, Jehova.+

Ja, jeg blev ved med at trygle Jehova om hans velvilje.

 9 Hvad er min død* værd? Hvad ville det nytte at jeg gik ned i graven?+

Vil støvet prise dig?+ Vil det fortælle om din trofasthed?+

10 Lyt, Jehova, og vis mig barmhjertighed.+

Jehova, vær min hjælper!+

11 Du har forvandlet min sorg til dans;

du har befriet mig for min sørgedragt af sækkelærred og klædt mig i jubel

12 for at jeg* kan lovsynge dig uden ophør.

Jehova min Gud, jeg vil prise dig for evigt.

31 Hos dig, Jehova, har jeg søgt tilflugt.+

Lad mig ikke blive ydmyget.+

Red mig, for du er jo retfærdig.+

 2 Bøj dig ned og lyt til mig.*

Kom mig hurtigt til hjælp.+

Vær en bjergfæstning for mig,

et befæstet sted hvor jeg bliver reddet.+

 3 Du er min klippe og min borg;+

for dit navns skyld+ vil du føre mig og vejlede mig.+

 4 Du vil befri mig fra det net de i hemmelighed har lagt ud for mig,+

for du er min fæstning.+

 5 I din hånd betror jeg min ånd.+

Du har løskøbt mig, Jehova, du sandhedens Gud.*+

 6 Jeg hader dem der tilbeder værdiløse, magtesløse afguder;

selv stoler jeg på Jehova.

 7 Jeg vil juble over din loyale kærlighed,

for du har set min nød;+

du ved hvor fortvivlet jeg er.

 8 Du har ikke udleveret mig til fjenden,

men giver mig et trygt og sikkert sted at være.*

 9 Vær god ved mig, Jehova, for jeg er fortvivlet.

Alt det der plager mig, har svækket mine øjne+ og er gået hårdt ud over hele min krop.*+

10 Mit liv bliver ædt op af sorg,+

og mine år går med at jamre.+

Mine kræfter svinder fordi jeg har syndet;

mine knogler bliver svage.+

11 Jeg bliver hånet af alle mine modstandere,+

ikke mindst af mine naboer.

Og de der kender mig, afskyr mig;

når de ser mig på gaden, flygter de for mig.+

12 Jeg er ude af deres tanker,* glemt som om jeg var død;

jeg er som en krukke der er slået i stykker.

13 Jeg har hørt mange ondskabsfulde rygter;

alt omkring mig skræmmer mig.+

De rotter sig sammen mod mig

og lægger planer om at slå mig ihjel.+

14 Men jeg stoler på dig, Jehova.+

Jeg siger: “Du er min Gud.”+

15 Mine dage* er i din hånd.

Red mig fra mine fjender og fra dem der forfølger mig.+

16 Lad dit ansigt lyse på din tjener.+

Vis din loyale kærlighed ved at frelse mig.

17 Jehova, lad mig ikke blive ydmyget når jeg kalder på dig.+

Lad de onde blive ydmyget;+

lad dem blive tavse i Graven.*+

18 Lad de læber der lyver, blive stumme,+

de læber der udtaler sig nedladende om de retfærdige, som taler overlegent og med foragt.

19 Hvor er din godhed stor!+

Du holder den i beredskab til dem der har respekt for* dig,+

og du har ladet alle mennesker se at du er god mod dem der søger tilflugt hos dig.+

20 Du vil skjule dem i din nærhed,+

skærme dem mod de onde planer mennesker lægger,

og du vil gemme dem i din hytte,

beskytte dem mod ondskabsfulde angreb.*+

21 Lad Jehova blive lovprist,

for på en vidunderlig måde har han vist mig loyal kærlighed+ i en belejret by.+

22 Jeg var grebet af panik og sagde:

“Jeg dør for øjnene af dig!”+

Men du hørte mine råb om hjælp da jeg kaldte på dig.+

23 Elsk Jehova, alle I der er loyale mod ham!+

Jehova beskytter de trofaste,+

men de stolte og overmodige straffer han for det de har gjort.+

24 Vær modige og stærke,*+

alle I der venter på Jehova.+

 2 Lykkeligt er det menneske som Jehova ikke kræver til regnskab for det forkerte han har gjort,+

det menneske der er helt uden falskhed.

 4 Dag og nat lå din hånd* tungt på mig.+

Mine kræfter fordampede* som vand i den tørre sommerhede. (Sela)

 5 Endelig bekendte jeg min synd for dig;

jeg skjulte ikke længere mit fejltrin.+

Jeg sagde: “Jeg vil bekende mine overtrædelser for Jehova.”+

Og du tilgav mine fejl, mine synder.+ (Sela)

 6 Af den grund vil enhver der er loyal, bede til dig+

mens du stadig er til at finde.+

Så vil ikke engang en oversvømmelse kunne nå ham.

 7 Du er et skjulested for mig;

du vil værne mig mod ulykke.+

Du vil redde mig og omgive mig med jubelråb.+ (Sela)

 8 “Jeg vil give dig indsigt og undervise dig i den vej du bør følge.+

Jeg vil give dig råd mens mit øje hviler på dig.+

 9 Vær ikke som en hest eller et muldyr, der er uden forstand,+

og hvis temperament skal tøjles med en tømme eller et bidsel

før den vil komme i nærheden af dig.”

10 Der er meget der piner og plager de onde,

men den der stoler på Jehova, er omfavnet af hans loyale kærlighed.+

11 Glæd jer over Jehova, og fryd jer, I retfærdige;

råb af glæde, alle I der har et rent hjerte.

33 Råb af glæde over Jehova, I retfærdige.+

De retskafne bør lovsynge Gud.

 2 Tak Jehova ved at spille på harpe;

syng og spil til hans ære på det tistrengede instrument.

 3 Syng en ny sang for ham;+

gør jer umage med strengespil, og råb af glæde,

 4 for Jehovas ord er rent,+

og alt hvad han gør, er til at stole på.

 5 Han elsker retfærdighed og ret.+

Alt på jorden vidner om Jehovas loyale kærlighed.+

 6 Ved Jehovas ord blev himlen skabt,+

og ved hans munds ånd* blev alt i den til.*

 7 Han holder sammen på havets vand som med en dæmning+

og spærrer det brusende vand inde i sine lagre.

 8 Lad hele jorden frygte* Jehova.+

Lad den frugtbare jords beboere få ærefrygt for ham,

 9 for han talte, og hans værk blev til;+

han gav ordre, og hans værk stod fast.+

10 Jehova har spoleret nationernes onde planer;*+

han har forhindret folkene i at gennemføre deres idéer.*+

11 Men Jehovas beslutninger* står fast til evig tid;+

hans hjertes tanker er de samme fra generation til generation.

12 Lykkelig er den nation hvis Gud er Jehova,+

det folk han har valgt som sit eget.+

13 Jehova ser ned fra himlen;

han ser alle menneskene.+

15 Han former hvert eneste menneskes hjerte;

han ser alt hvad menneskene gør.+

16 Ingen konge reddes af at have en stor hær;+

en stærk mand reddes ikke af sine mange kræfter.+

17 Hesten giver kun et falsk håb om redning;*+

dens kræfter sikrer ikke at man når at flygte.

18 Se! Jehovas øje hviler på dem der frygter* ham,+

på dem der venter på hans loyale kærlighed,

19 for at redde dem fra døden

og holde dem i live når der er hungersnød.+

20 Vi ser hen til Jehova med forventning.

Han er vores hjælper og vores skjold.+

21 Vores hjerte glæder sig over ham,

for vi har tillid til hans hellige navn.+

22 Lad din loyale kærlighed hvile over os, Jehova,+

mens vi bliver ved med at vente på dig.+

34 Jeg vil prise Jehova til hver en tid;

lovsang for ham skal altid være på mine læber.

 2 Jeg vil rose mig af Jehova;+

de ydmyge vil høre det og glæde sig.

 3 Ophøj Jehova sammen med mig,+

lad os sammen prise hans navn.

 4 Jeg bad Jehova om hans råd, og han svarede mig.+

Han reddede mig fra alt det jeg var bange for.+

 5 De der søgte ham, kom til at stråle;

deres ansigter vil aldrig formørkes af skam.

 6 En der kun er et menneske, kaldte, og Jehova lyttede.

Han reddede ham ud af alle hans trængsler.+

 7 Jehovas engel slår en lejr op omkring dem der frygter* Ham,+

og redder dem.+

 8 Smag og se at Jehova er god;+

lykkelig er den der søger tilflugt hos ham.

 9 Frygt* Jehova, alle I hans hellige,

for de der frygter ham, vil aldrig mangle noget.+

10 Selv stærke ungløver kan komme til at sulte,

men de der søger Jehova, vil aldrig mangle noget godt.+

11 Kom, mine sønner, og hør på mig;

jeg vil lære jer at frygte Jehova.+

12 Er du en af dem der elsker livet?

Kunne du tænke dig at se mange gode dage?+

13 Så skal du holde din tunge fra ondt+

og dine læber fra løgn.+

14 Tag afstand fra det onde, og gør det gode;+

søg fred, ja, stræb ivrigt efter den.+

15 Jehovas øjne hviler på de retfærdige,+

og hans ører lytter til deres råb om hjælp.+

16 Men Jehova er imod dem der gør det onde,

han vil fjerne ethvert minde om dem på jorden.+

17 De retfærdige råbte, og Jehova hørte dem;+

han reddede dem ud af alle deres trængsler.+

18 Jehova er nær hos dem der er fortvivlede;+

han hjælper dem der er modløse.*+

19 Den retfærdige kommer ud for mange problemer,*+

men Jehova redder ham ud af dem alle.+

20 Han beskytter alle hans knogler;

ikke en eneste af dem er blevet brækket.+

21 En ulykke vil slå de onde ihjel;

de der hader de retfærdige, vil blive kendt skyldige.

22 Jehova løskøber sine tjeneres liv;*

ingen af dem der søger tilflugt hos ham, vil blive kendt skyldige.+

35 Jehova, forsvar min sag over for mine modstandere;+

kæmp mod dem der kæmper mod mig.+

 2 Grib både dit lille skjold* og dit store skjold,+

og rejs dig for at forsvare mig.+

 3 Løft dit spyd og din kampøkse* mod mine forfølgere.+

Lov mig at du vil være min redning.+

 4 Lad dem der jager mig for at slå mig ihjel, lide nederlag og blive ydmyget.+

Lad dem der lægger planer om at dræbe mig, trække sig tilbage i skam.

 5 Lad dem blive som avner i vinden;

lad Jehovas engel drive dem væk.+

 6 Lad deres sti være mørk og glat

når Jehovas engel forfølger dem,

 7 for uden grund har de lagt et net ud for mig;

uden grund har de gravet en grav for mig.

 8 Lad dem blive overrasket af ulykke;

lad det net de lagde ud, fange dem selv;

lad dem falde i deres egen grav og dø.+

 9 Men jeg vil juble over Jehova;

jeg vil glæde mig over det han har gjort for at frelse mig.

10 Alle mine knogler vil sige:

“Jehova, hvem er som dig?

Du redder de hjælpeløse fra dem der er stærkere end dem,+

de hjælpeløse og fattige fra dem der udplyndrer dem.”+

11 Ondsindede vidner træder frem+

og udspørger mig om ting jeg ikke kender til.

12 De gengælder mig med ondt for godt+

og får mig til at føle mig fortabt.

13 Men når de var syge, klædte jeg mig i sækkelærred.

Jeg pålagde mig selv at faste,

og når min bøn ikke blev besvaret,*

14 gik jeg rundt og sørgede som over en ven eller en bror;

jeg gik nedbøjet omkring, som en der sørger over sin mor.

15 Men når jeg snublede, frydede de sig og samledes,

de samledes for at lægge sig i skjul og slå mig ned,

de flåede mig med deres bagtaleriske snak.

16 De gudløse gør hånligt nar af mig,*

de skærer tænder ad mig.+

17 Jehova, hvor længe vil du nøjes med at se på?+

Red mig fra deres angreb,+

red mit dyrebare liv* fra ungløverne.+

18 Så vil jeg takke dig i den store menighed;+

jeg vil prise dig i de store forsamlinger.

19 Lad ikke dem der uberettiget er mine fjender, triumfere over mig.

Lad ikke dem der hader mig uden grund,+ sende ondskabsfulde blikke,+

20 for det de taler om, er ikke fred;

i det skjulte lægger de onde planer mod de fredelige mennesker i landet.+

21 De åbner deres store mund for at anklage mig

og siger: “Ha, ha, vi så det selv!”

22 Du har set det hele, Jehova. Bliv ikke ved med at være tavs.+

Jehova, hold dig ikke på afstand af mig.+

23 Vågn op, og stå frem for at forsvare mig,

min Gud Jehova, før min sag.

24 Døm mig efter din retfærdighed,+ Jehova min Gud;

lad dem ikke triumfere over mig.

25 Lad dem aldrig sige til sig selv: “Ha, vi fik hvad vi var ude efter!”*

Lad dem aldrig sige: “Vi har gjort det af med ham!”+

26 Lad dem alle blive ydmyget og nedværdiget,

alle der triumferer over min ulykke.

Lad dem der ophøjer sig selv over mig, blive klædt i skam og ydmygelse.

27 Men lad dem der glæder sig over at jeg er retfærdig, juble;

lad dem hele tiden sige:

“Jehova, der ønsker sin tjener fred, skal ophøjes.”+

28 Så vil jeg fortælle om* din retfærdighed+

og prise dig dagen lang.+

36 Synden taler til den onde dybt inde i hans hjerte;

frygten for Gud er ukendt for ham,+

 2 for han roser sig selv så meget

at han ikke kan få øje på sine egne fejl og hade dem.+

 3 Det han siger, er sårende og falsk;

han er ikke klog nok til at gøre det gode.

 4 Selv når han ligger i sin seng, udtænker han onde planer.

Han er slået ind på en sti der ikke er god;

han siger ikke nej til det onde.

 5 Jehova, din loyale kærlighed når til himlen,+

din trofasthed helt op til skyerne.

 6 Din retfærdighed er som majestætiske bjerge;*+

dine domme er som store, dybe vande.+

Både mennesker og dyr holder du i live,* Jehova.+

 7 Hvor er din loyale kærlighed dyrebar, Gud!+

I dine vingers skygge søger mennesker tilflugt.+

 8 De spiser sig mætte i den overflod* der er i dit hus,+

og du lader dem drikke af en brusende flod med gode ting fra dig.+

 9 Du er livets kilde;+

ved dit lys kan vi se lys.+

10 Bliv ved med at vise din loyale kærlighed mod dem der kender dig,+

og vis dig retfærdig mod de rene af hjertet.+

11 Lad ikke de stoltes fødder træde mig ned

eller de ondes hånd jage mig væk.

12 De der gør det onde, er faldet;

de er slået omkuld og kan ikke rejse sig.+

37 Lad ikke onde mennesker gøre dig vred,

og vær ikke misundelig på dem der handler forkert.+

 2 De vil visne lige så hurtigt som græs,+

forsvinde som det græs der var nyt og grønt.

 3 Stol på Jehova, og gør det der er godt;+

bo på jorden,* og vær trofast i det du gør.+

 4 Lad Jehova være din største glæde,

så vil han give dig det dit hjerte ønsker.

 5 Læg dit liv i Jehovas hænder;*+

stol på ham, så vil han gribe ind for at hjælpe dig.+

 6 Han vil lade din retfærdighed skinne som morgenens lys,

din ret som solen ved middagstid.

 7 Vær stille over for Jehova,+

og vent tålmodigt på ham.*

Bliv ikke vred hvis det lykkes for en mand

at gennemføre sine onde planer.+

 8 Giv slip på vrede, og lad hidsighed forsvinde;+

bliv ikke ophidset så du gør noget forkert,*

 9 for de onde vil blive fjernet,+

men de der håber på Jehova, vil komme til at eje jorden.+

10 Bare et lille stykke tid endnu, så er de onde væk;+

hvis man leder der hvor de var,

finder man dem ikke.+

11 Men de ydmyge vil eje jorden,+

og deres glæde vil være stor fordi der er fred overalt.+

12 Det onde menneske lægger planer imod den retfærdige+

og skærer tænder ad ham.

13 Men Jehova vil le ad ham,

for Han ved at hans dag kommer.+

14 De onde trækker deres sværd og spænder deres buer

for at ramme de undertrykte og de fattige

og nedslagte dem der lever et hæderligt liv.

15 Men deres sværd skal gennembore deres eget hjerte;+

deres buer skal brækkes i stykker.

16 Bedre er den smule den retfærdige har,

end den overflod mange onde har,+

17 for de ondes magt vil blive brudt,

men Jehova støtter de retfærdige.

18 Jehova er klar over hvad de trofaste går igennem,*

og han giver dem en arv der vil vare evigt.+

19 Når ulykken rammer, vil de ikke blive ladt i stikken;

når der kommer hungersnød, vil de have rigeligt.

20 Men de onde vil blive fjernet;+

Jehovas fjender vil visne som græsset på de grønne enge;

de vil forsvinde som røg.

21 Den onde låner og betaler ikke tilbage,

men den retfærdige er gavmild og givende.+

22 De der bliver velsignet af Gud, kommer til at eje jorden,

men de der bliver forbandet af ham, vil blive fjernet.+

23 Jehova vil lede en mands skridt*+

når Han synes godt om den måde manden lever på.+

24 Selv hvis han snubler, vil han ikke falde til jorden,+

for Jehova har fat i hans hånd.*+

25 Engang var jeg ung, og nu er jeg gammel,

men jeg har aldrig set en retfærdig blive overladt til sig selv+

eller hans børn lede efter brød.*+

26 Han er altid parat til at låne ud,+

og hans børn vil blive velsignet.

27 Tag afstand fra det onde, og gør det gode,+

så vil du leve til evig tid,

28 for Jehova elsker retfærdighed,*

og han vil ikke lade sine loyale i stikken.+

ע [Ajin]

De vil altid blive beskyttet,+

men de ondes efterkommere vil blive fjernet.+

29 De retfærdige vil komme til at eje jorden,+

og de vil bo på den for evigt.+

30 Den retfærdiges mund giver andre visdom,*

hans tunge taler om det der er ret.+

31 Han har sin Guds lov i sit hjerte;+

hans skridt bliver ikke usikre.+

32 De onde holder øje med den retfærdige

og søger at slå ham ihjel.

33 Men Jehova vil ikke lade ham falde i hænderne på dem,+

og han vil ikke finde ham skyldig i retten.+

34 Knyt dit håb til Jehova, følg hans vej,

og han vil ophøje dig så du kommer til at eje jorden.

Når de onde bliver fjernet,+ vil du se det.+

35 Jeg har set den onde, hensynsløse mand

brede sig som et frodigt træ der står solidt i sin jord.+

36 Men pludselig forsvandt han og var væk;+

jeg ledte grundigt efter ham, men han var ikke til at finde.+

37 Læg mærke til den trofaste,*

og hold øje med den retfærdige,+

for den mand får en fremtid fyldt med fred.+

38 Men alle overtræderne vil blive udryddet;

de onde har ingen fremtid.+

39 De retfærdiges frelse kommer fra Jehova;+

han er deres fæstning i svære tider.+

40 Jehova vil hjælpe dem og redde dem.+

Han vil redde dem fra de onde og frelse dem

fordi de søger tilflugt hos ham.+

38 Jehova, retled mig ikke i vrede,

og straf mig ikke i harme,+

 2 for dine pile har boret sig dybt ind i mig,

og din hånd hviler tungt på mig.+

 3 Jeg er syg i hele min krop* fordi du er vred på mig.

Jeg har slet ingen fred i mig* på grund af min synd.+

 4 Mine synder hænger truende over mit hoved;+

de er som en tung byrde jeg umuligt kan bære.

 5 Mine sår stinker og væsker

på grund af min egen dumhed.

 6 Jeg er ulykkelig og deprimeret;

hele dagen går jeg omkring og er ked af det.

 7 Det brænder inden i mig;*

hele min krop er syg.+

 8 Jeg er lammet og fuldstændigt knust;

mit forpinte hjerte får mig til at jamre højt.

 9 Jehova, du kender alle mine ønsker,

og mine suk er ikke skjult for dig.

10 Mit hjerte hamrer, mine kræfter er forsvundet,

og lyset i mine øjne er slukket.+

11 Mine venner og bekendte undgår mig på grund af min tilstand,

og mine nærmeste holder sig på afstand.

12 De der ønsker mig død, sætter fælder op;

de der vil gøre mig ondt, taler om hvordan de kan skade mig;+

dagen lang mumler de om intriger.

13 Men jeg er blevet som en døv og har ikke villet høre på det;+

som en stum har jeg ikke villet åbne min mund.+

14 Jeg er som en mand der ikke kan høre,

en der ikke siger noget til sit forsvar,

15 for jeg ventede på dig, Jehova,+

og du svarede mig, Jehova min Gud.+

16 Jeg sagde: “Lad dem ikke triumfere over mig

eller hovere over mig hvis jeg falder.”*

17 Jeg var nemlig tæt på at bryde sammen,

og min smerte slap mig aldrig.+

18 Jeg bekendte min overtrædelse,+

for det forkerte jeg havde gjort, plagede mig.+

19 Men mine fjender er ihærdige* og magtfulde,*

der er flere og flere som hader mig uden grund.

20 De gengældte mig med ondt for godt;

de modarbejdede mig fordi jeg prøvede at gøre det gode.

21 Svigt mig ikke, Jehova.

Min Gud, hold dig ikke langt borte fra mig.+

22 Skynd dig at hjælpe mig,

Jehova, du som er min redning.+

39 Jeg sagde: “Jeg vil vogte mine skridt

så jeg ikke synder med min tunge.+

Jeg vil vogte min mund med mundkurv+

så længe der er onde mennesker i nærheden af mig.”

 2 Jeg var stum og tavs;+

ikke engang det gode talte jeg om,

men min smerte var intens.*

 3 Mit hjerte glødede* inden i mig.

Mens jeg grublede,* blev ilden ved med at brænde.

Endelig sagde jeg:

 4 “Jehova, hjælp mig til at forstå hvordan mit liv vil slutte,

og hvor mange dage jeg har tilbage,+

så jeg kan se hvor kort mit liv er.*

 5 Du har virkelig gjort mine dage få,*+

og min levetid er som intet for dig.+

Et menneske er ikke andet end et pust selvom det virker usårligt.+ (Sela)

 6 Ethvert menneske går omkring som en skygge.

Han jager rundt efter ingenting.*

Han skraber til sig uden at vide hvem der vil få glæde af hans rigdom.+

 7 Hvad kan jeg da håbe på, Jehova?

Du er mit eneste håb.

 8 Red mig ud af alle mine synder.+

Giv ikke tåben lov til at more sig over mig.

 9 Jeg blev ved med at være stum,

jeg kunne ikke åbne min mund,+

for det her var noget du stod bag.+

10 Fjern den plage du har ramt mig med.

Jeg er udmattet af slagene fra din hånd.

11 Du straffer et menneske for hans overtrædelse;+

du fortærer de ting han sætter pris på, som et møl.

Ja, mennesket er kun et pust.+ (Sela)

12 Hør min bøn, Jehova,

lyt til mit råb om hjælp.+

Ignorér ikke mine tårer.

Jeg er jo kun som en udlænding* for dig,+

en der er på gennemrejse, ligesom alle mine forfædre.+

13 Vend dit strenge blik væk fra mig så jeg kan blive glad igen

før jeg er død og borte.”

40 Jeg håbede inderligt på* Jehova;

så bøjede han sig ned og lyttede til mig,* og han hørte mit råb om hjælp.+

 2 Han trak mig op fra et larmende dyb,

op fra den slimede sump,

og han satte mine fødder på en klippe;

han gav mig et sikkert fodfæste.

 3 Så gav han mig en ny sang at synge,+

en lovsang til vores Gud.

Mange vil se til i ærefrygt

og sætte deres lid til Jehova.

 4 Lykkeligt er det menneske der stoler på Jehova,

og som ikke slutter sig til de trodsige eller til dem der lyver.

 5 Hvor har du udført mange gerninger,

Jehova min Gud,

vidunderlige gerninger, og du har tænkt mange tanker til gavn for os!+

Ingen kan sammenlignes med dig;+

hvis jeg skulle prøve at fortælle om de ting du har gjort,

ville der være for mange til at jeg kunne tale om dem alle!+

 6 Slagtoffer og kornoffer ønskede du ikke,+

men du åbnede mine ører så jeg kunne høre.+

Du bad ikke om brændofre og syndofre,+

 7 så jeg sagde: “Se, jeg er kommet.

I bogrullen er der skrevet om mig.+

 8 At gøre din vilje, min Gud, er min glæde,+

og jeg har din lov dybt i mit indre.+

 9 I den store menighed forkynder jeg den gode nyhed om din retfærdighed.+

Jeg holder ikke mine læber lukket!+

Det ved du, Jehova.

10 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult i mit hjerte.

Jeg forkynder om din trofasthed og den frelse du giver.

I den store menighed tier jeg ikke stille med din loyale kærlighed og din sandhed.”+

11 Jehova, undlad ikke at vise mig barmhjertighed.

Beskyt mig altid med din loyale kærlighed og din sandhed.+

12 Jeg er omgivet af flere ulykker end jeg kan tælle.+

Mine mange synder har overvældet mig så jeg ikke ved hvad jeg skal gøre;+

de er flere end hårene på mit hoved,

og jeg har helt mistet modet.

13 Jehova, jeg beder dig om at redde mig.+

Jehova, skynd dig at hjælpe mig!+

14 Lad alle dem der vil slå mig ihjel,

blive ydmyget og vanæret.

Lad dem der glæder sig over min ulykke,

trække sig tilbage i skam.

15 Lad dem der siger til mig: “Ha! Det har du fortjent!”,

blive chokeret over deres eget nederlag.

16 Men lad dem der søger dig,+

juble og glæde sig over dig.+

Lad dem der elsker den frelse du giver, altid sige: “Jehova skal ophøjes!”+

17 Men jeg er hjælpeløs og fattig.

Jehova, vær opmærksom på mig.

Du er min hjælper og den der redder mig.+

Tøv ikke, min Gud!+

41 Lykkelig er den der viser den svage omsorg;+

ham vil Jehova redde den dag ulykken rammer.

 2 Jehova, du vil beskytte ham og bevare ham i live.

Han vil blive omtalt som lykkelig overalt på jorden,+

og du vil aldrig lade hans fjender få deres vilje med ham.+

 3 Jehova, du vil styrke ham når han ligger syg;+

under hans sygdom vil du fuldstændigt forvandle hans seng.

 4 Jeg sagde: “Jehova, vær god mod mig.+

Helbred mig,+ for jeg har syndet mod dig.”+

 5 Men mine fjender siger ondskabsfuldt:

“Hvornår vil han dø, og hans navn blive glemt?”

 6 Hvis en af dem kommer for at se til mig, taler han hyklerisk.

Han hæfter sig ved noget han kan skade mig med,

og går så ud og spreder det vidt og bredt.

 7 Alle de der hader mig, hvisker sammen;

de lægger onde planer imod mig og siger:

 8 “Han er blevet ramt af noget slemt;

nu hvor han ligger ned, vil han ikke rejse sig igen.”+

 9 Selv ham jeg havde fred med, som jeg stolede på,+

og som spiste af mit brød, han har vendt sig imod mig.*+

10 Men du, Jehova, vis mig barmhjertighed og rejs mig op

så jeg kan gøre gengæld mod dem.

11 Når min fjende ikke kan råbe i triumf over mig,

så ved jeg at du holder af mig.+

12 Fordi jeg er trofast,* holder du mig oppe;+

du giver mig lov til at være i din nærhed for evigt.+

13 Jehova, Israels Gud, skal lovprises

i al evighed.*+

Amen og amen.

42 Som en hjort der længes efter bække med vand,

sådan længes jeg efter dig, min Gud.

 2 Ja, jeg tørster efter Gud, efter den levende Gud.+

Hvornår kan jeg komme og træde frem for Gud?+

 3 Mine tårer er min mad dag og nat;

dagen lang håner folk mig og siger: “Hvor er din Gud?”+

 4 Jeg husker tilbage på disse ting og udøser min sjæl:*

Engang fulgtes jeg med forsamlingen;

højtideligt* plejede jeg at gå forrest hen til Guds hus,

under lyden af glade råb og takkesange,

lyden af en folkemængde der holdt højtid.+

 5 Hvorfor er jeg fortvivlet?+

Hvorfor er mit indre i oprør?

Vent på Gud,+

for jeg vil igen komme til at prise ham som min Store Frelser.+

 6 Min Gud, jeg er fortvivlet.+

Det er derfor jeg tænker tilbage på dig+

fra tiden i Jordanflodens land, på Hermons tinder

og på Misars Bjerg.*

 7 De oprørte vande råber til hinanden

ved lyden af dine vandfald.

Alle dine skummende bølger er skyllet ind over mig.+

 8 Om dagen vil Jehova vise mig sin loyale kærlighed,

og om natten vil jeg synge til pris for ham – bede til mit livs Gud.+

 9 Jeg siger til min Gud, min klippe:

“Hvorfor har du glemt mig?+

Hvorfor skal jeg vandre omkring og være trist fordi fjenden undertrykker mig?”+

10 Mine fjender håner mig og vil slå mig ihjel;*

dagen lang håner de mig og siger: “Hvor er din Gud?”+

11 Hvorfor er jeg fortvivlet?

Hvorfor er mit indre i oprør?

Vent på Gud,+

for jeg vil igen komme til at prise ham som min Store Frelser og min Gud.+

43 Døm mig, Gud,+

forsvar mig i sagen+ mod den illoyale nation.

Red mig fra den forræderiske og uretfærdige mand.

 2 Du er min Gud, min fæstning.+

Hvorfor har du stødt mig fra dig?

Hvorfor skal jeg gå omkring og være trist fordi fjenden undertrykker mig?+

 3 Send dit lys og din sandhed.+

Lad dem lede mig;+

lad dem føre mig til dit hellige bjerg og til din strålende telthelligdom.+

 4 Så vil jeg komme til Guds alter,+

til Gud, min grænseløse glæde,

og jeg vil spille på harpe til pris for dig,+ Gud, min Gud.

 5 Hvorfor er jeg fortvivlet?

Hvorfor er mit indre i oprør?

Vent på Gud,+

for jeg vil igen komme til at prise ham som min Store Frelser og min Gud.+

44 Gud, med vores egne ører har vi hørt det,

vores forfædre har fortalt os om det,+

om alt det du gjorde i deres dage,

i gamle dage, for længe siden.

 2 Med din hånd drev du nationer væk+

og lod vores forfædre bosætte sig i stedet for dem.+

Du knuste nationer og drev dem væk.+

 3 Det var ikke med deres eget sværd de indtog landet,+

og det var ikke deres egen arm der gav dem sejr.+

Nej, det var din højre hånd, din arm+ og dit ansigts lys,

for du holdt af dem.+

 4 Gud, du er min Konge.+

Befal at Jakob skal vinde en fuldstændig sejr.*

 5 Med kraft fra dig vil vi drive vores modstandere tilbage.+

I dit navn vil vi besejre dem der rejser sig imod os,+

 6 for jeg stoler ikke på min bue,

og mit sværd kan ikke redde mig.+

 7 Det var dig der reddede os fra vores modstandere,+

dig der ydmygede dem der hader os.

 8 Gud, vi vil lovprise dig dagen lang

og takke dit navn for evigt. (Sela)

 9 Men nu har du stødt os fra dig og ydmyget os,

og du drager ikke ud med vores hære.

10 Du får os til at trække os tilbage fra modstanderen;+

de der hader os, tager hvad de vil have.

11 Du lader vores fjender æde os som om vi var får;

du har spredt os blandt nationerne.+

12 Du sælger dit folk for næsten ingenting,+

du får ingen fortjeneste af salget.

13 Du gør os til nar blandt vores naboer,

vi bliver hånet og latterliggjort af alle omkring os.

14 Du får nationerne til at se ned på os,*+

gør os til noget folk ryster på hovedet ad.

15 Dagen lang føler jeg mig ydmyget,

ja, helt overvældet af skam,

16 på grund af deres højrøstede hån og fornærmelser,

på grund af fjendens hævn.

17 Alt dette er kommet over os, men alligevel har vi ikke glemt dig,

og vi har ikke svigtet din pagt.+

18 Vores hjerte er ikke kommet på afveje;

vores fødder forlader ikke din sti.

19 Men du har knust os der hvor sjakalerne bor;

du har ladet et tæt mørke sænke sig over os.

20 Hvis vi har glemt navnet på vores Gud,

eller hvis vi breder hænderne ud i bøn til en fremmed gud,

21 vil Gud så ikke være klar over det?

Han kender jo hjertets hemmeligheder.+

22 For din skyld bliver vi hele tiden slået ihjel;

vi er blevet betragtet som får der skal slagtes.+

23 Rejs dig! Hvorfor sover du, Jehova?+

Vågn op! Stød os ikke fra dig for evigt.+

24 Hvorfor skjuler du dit ansigt?

Hvorfor glemmer du at vi er i nød og bliver undertrykt?

25 Vi er jo blevet tvunget ned i støvet;

vi ligger trykket mod jorden.+

26 Træd frem som vores hjælper!+

Lad din loyale kærlighed redde* os.+

45 Mit hjerte er så fyldt med gode ting at det flyder over.

Jeg siger: “Min sang* handler om en konge.”+

Lad min tunge være som en dygtig skrivers*+ griffel.*+

 2 Du er den smukkeste af menneskesønnerne.

Skønne ord flyder fra dine læber.+

Derfor har Gud velsignet dig til evig tid.+

 3 Spænd dit sværd+ om livet, du vældige kriger,+

i din værdighed og din pragt.+

 4 Og i din pragt – vind sejr;+

rid ud til forsvar for sandhed, ydmyghed og retfærdighed,+

så vil din højre hånd udrette* ærefrygtindgydende ting.

 5 Dine pile er spidse og får folkeslag til at falde foran dig;+

de rammer kongens fjender i hjertet.+

 6 Gud er din trone til evig tid;+

dit riges scepter er retfærdighedens* scepter.+

 7 Du har elsket retfærdighed+ og hadet ondskab.+

Derfor har Gud, din Gud, salvet dig+ med glædens+ olie frem for andre konger.

 8 Alle dine klæder dufter af myrra og aloe* og kassia;

strengespil fra det prægtige elfenbenspalads fylder dig med glæde.

 9 Der er kongedøtre blandt de fornemme kvinder ved dit hof.

Dronningen har stillet sig ved din højre side, smykket med guld fra Ofir.+

10 Hør, min datter, vær opmærksom og lyt til mig;

glem dit folk og din fars hus.

11 Din skønhed vil få kongen til at længes efter dig.

Han er din herre,

så bøj dig for ham.

12 Tyrus’ datter vil komme med en gave;

de rigeste mænd vil søge din godkendelse.*

13 Inde i paladset* står kongedatteren i al sin pragt;

hendes klædning er smykket med guld.

14 I sin smukt vævede* dragt bliver hun ført hen til kongen.

De jomfruer der følger hende, føres hen foran dig.

15 De føres afsted med jubel og glæde

og kommer ind i kongens palads.

16 Dine sønner vil træde i dine forfædres sted.

Du vil indsætte dem som fyrster på hele jorden.+

17 Jeg vil gøre dit navn kendt for alle kommende generationer.+

Derfor vil folkene prise dig til evig tid.

46 Gud er vores tilflugt og styrke,+

en hjælp der er let at finde i svære tider.+

 2 Derfor vil vi ikke frygte selvom jorden ryster

og bjergene styrter i havets dyb,+

 3 selvom havets vande brøler og skummer over+

og bjergene ryster på grund af dets voldsomme oprør. (Sela)

 4 Der er en flod hvis vandstrømme er til glæde for Guds by,+

for Den Højestes smukke, hellige bolig.*

 5 Gud er i byen;+ den kan ikke ødelægges.

Gud vil komme den til hjælp ved daggry.+

 6 Nationerne var i oprør, rigerne blev omstyrtet;

han hævede stemmen, og jorden smeltede.+

 7 Hærstyrkers Gud, Jehova, er med os;+

Jakobs Gud er vores sikre tilflugt.* (Sela)

 8 Kom her! Se selv hvad Jehova har gjort,

han har udført imponerende bedrifter på jorden.

 9 Han standser krige overalt på jorden.+

Han knækker buen og splintrer spyddet.

Vognene der bruges i krig,* sætter han i brand.

10 “Overgiv jer, og indse at jeg er Gud.

Jeg vil blive ophøjet blandt nationerne;+

jeg vil blive ophøjet på jorden.”+

11 Hærstyrkers Gud, Jehova, er med os;+

Jakobs Gud er en sikker tilflugt for os.+ (Sela)

47 Alle I folkeslag, klap i hænderne.

Bryd ud i glædesråb til Gud fordi han har givet jer sejr.

 2 Jehova, Den Højeste, vækker ærefrygt;+

han er den store Konge over hele jorden.+

 3 Han lægger folkeslag under os,

nationer under vores fødder.+

 4 Han giver os vores arv,+

den arv Jakob, som han elsker, er stolt af.+ (Sela)

 5 Gud er steget op under jubelråb,

Jehova er steget op mens der blæses i horn.*

 6 Syng til pris* for Gud, syng hans pris.

Syng til pris for vores Konge, syng hans pris,

 7 for Gud er hele jordens Konge;+

pris ham i sang, og gør det med indsigt.

 8 Gud er blevet Konge over nationerne.+

Gud sidder på sin hellige trone.

 9 Folkenes ledere har sluttet sig til

Abrahams Guds folk,

for jordens herskere* tilhører Gud.

Han er højt ophøjet.+

48 Jehova er stor og fortjener at blive lovprist

i vores Guds by, på hans hellige bjerg.

 2 Smukt og ophøjet, til glæde for hele jorden,+

er Zions Bjerg, der ligger yderst mod nord,

Den Store Konges by.+

 3 I byens befæstede tårne

har Gud gjort kendt at han er en sikker tilflugt.*+

 4 Se, konger sluttede sig sammen;*

de rykkede frem i samlet trop.

 5 Da de så byen, blev de overraskede.

De blev grebet af angst og flygtede i panik.

 6 Dér kom de til at ryste af skræk,

blev ramt af veer som en fødende kvinde.

 8 Det vi havde hørt om, har vi nu set med egne øjne

i vores Gud Jehovas by, Hærstyrkers Guds by.

Gud gør den sikker og fast til evig tid.+ (Sela)

 9 Vi tænker dybt over din loyale kærlighed, Gud,+

når vi er i dit tempel.

10 Gud, ligesom dit navn når ud overalt,

sådan når lovprisningen af dig ud til jordens ender.+

Din højre hånd er fuld af retfærdighed.+

11 Lad Zions Bjerg+ juble,

lad Judas byer* glæde sig over dine domme.+

12 Gå en tur rundt om Zion, gå hele vejen rundt;

tæl dens tårne.+

13 Læg mærke til dens volde,*+

og betragt dens befæstede tårne,

så I kan fortælle om det til kommende generationer,

14 for denne Gud er vores Gud+ til evig tid.

Han vil lede os for evigt.*+

Lyt efter, alle i hele verden,

 2 både små og store,

rige såvel som fattige!

 3 Min mund vil tale med visdom,

der er indsigt i det mit hjerte mediterer over.+

 4 Jeg vil tage ved lære af et ordsprog

og fortolke det* mens jeg spiller på min harpe.

 5 Hvorfor skulle jeg være bange når tiderne er svære,+

når jeg er omringet af de onde der prøver at kaste mig omkuld?*

 6 Nogle stoler på deres velstand+

og praler af deres store rigdom,+

 7 men ingen af dem kan nogensinde løskøbe en bror

eller give Gud en løsesum for ham+

 8 (den pris ville være så høj*

at de aldrig kunne betale den)

 9 så han kan leve evigt og ikke få graven at se.+

10 Man ser jo at selv de kloge dør;

de dumme og de ufornuftige dør sammen,+

og de må efterlade deres rigdom til andre.+

11 Det er deres store ønske at deres huse vil stå til evig tid,

deres telte fra generation til generation.

De opkalder deres ejendomme efter sig selv.

12 Men selvom et menneske bliver æret, vil han ikke blive i live;+

det går ham ikke bedre end dyrene, der dør.+

13 Sådan går det de dumme+

og dem der følger dem og nyder deres tomme ord. (Sela)

14 Som får bliver de henvist til Graven,*

og døden vil vogte dem.

De gode vil herske over dem+ om morgenen.

Ethvert spor af dem vil forsvinde;+

Graven,*+ og ikke et palads, bliver deres hjem.+

15 Men Gud vil købe mig fri af Gravens*+ magt,*

han vil gribe fat i mig. (Sela)

16 Vær ikke bekymret fordi en mand bliver rig,

fordi hans bolig bliver mere og mere prangende,

17 for når han dør, kan han ikke tage noget med sig;+

hans luksus følger ikke med ham i graven.+

18 Lige så længe han lever, lykønsker han sig selv+

(og man taler altid godt om de rige).+

19 Men til sidst slutter han sig til sine forfædres generation.

De ser aldrig mere lyset.

20 Hvis et menneske ikke forstår dette,

vil han dø ligesom dyrene, selvom han bliver æret.+

50 Gudernes Gud, Jehova,*+ har talt;

han sammenkalder alle på jorden

fra der hvor solen står op, til der hvor den går ned.*

 3 Vores Gud kommer, og han kan ikke være tavs.+

Foran ham er der en fortærende ild,+

og rundt om ham raser en kraftig storm.+

 4 Han sammenkalder alle i himlen og alle på jorden+

for at holde dom over sit folk:+

 5 “Saml mine loyale hos mig,

dem der indgår en pagt med mig ved at bringe et slagtoffer.”+

 6 Himlen forkynder at han er retfærdig;

Gud selv er Dommer.+ (Sela)

 7 “Lyt til mig, mit folk, jeg vil tale.

Jeg vil vidne mod dig, Israel.+

Jeg er Gud, din Gud.+

 8 Jeg irettesætter dig ikke på grund af dine slagtofre

og heller ikke på grund af de brændofre du hele tiden ofrer til mig.+

 9 Jeg har ikke brug for at tage en tyr fra dit hus

eller geder* fra dine folde,+

10 for alle de vilde dyr i skoven tilhører mig,+

og dyrene på de tusind bjerge er mine.

11 Jeg kender hver eneste fugl i bjergene,+

og jeg ejer de mange dyr i det åbne land.

12 Hvis jeg var sulten, ville jeg ikke sige det til dig,

for den frugtbare jord og alt hvad der vokser på den, tilhører mig.+

13 Vil jeg spise tyrekød

og drikke blod fra geder?+

14 Nej, dit offer til Gud skal være at du takker ham;+

du skal holde de løfter du har aflagt til Den Højeste,+

15 og kalde på mig i svære tider.+

Så vil jeg redde dig, og du vil ære mig.”+

16 Men til den onde vil Gud sige:

“Hvilken ret har du til at fortælle om mine love+

eller tale om min pagt?+

17 Du hader jo oplæring,*

og du bliver ved med at vende ryggen til mine ord.*+

18 Når du ser en tyv, synes du godt om ham,*+

og du er ven med dem der er utro mod deres ægtefælle.

19 Du bruger munden til at sprede ondskabsfuld snak,

og løgn klæber til din tunge.+

20 Du sidder og bagtaler din egen bror;+

du afslører de fejl din mors søn har.

21 Mens du gjorde alt dette, sagde jeg ingenting,

så du forestillede dig at jeg var som dig.

Men nu vil jeg irettesætte dig,

jeg vil gøre det klart hvad jeg anklager dig for.+

22 Tænk over dette, I der glemmer Gud,+

så jeg ikke skal flå jer i stykker og ingen kan redde jer.

23 Den der bringer mig ofre i form af tak, han ærer mig.+

Den der holder sig til en vej som er anvist,

vil opleve at Gud frelser ham.”+

51 Vis mig velvilje, Gud, i din loyale kærlighed.+

Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed.+

 2 Vask mig grundigt ren for det forkerte jeg har gjort,+

rens mig for min synd,+

 3 for jeg er meget bevidst om mine fejltrin

og tænker hele tiden på min synd.+

 4 Det er mod dig – først og fremmest mod dig* – jeg har syndet;+

jeg har gjort noget du betragter som ondt.+

Derfor er du retfærdig når du udtaler dig;

din dom er helt på sin plads.+

 5 Se! Jeg blev født skyldig,

allerede da min mor undfangede mig, var jeg syndig.+

 6 Du glæder dig over at finde sandhed i et menneskes indre;+

lær mig at have sand visdom i mit inderste.*

 7 Rens min synd væk med isop så jeg bliver ren;+

vask mig så jeg bliver hvidere end sne.+

 8 Giv mig lov til at opleve glæde og fryd

så jeg kan blive glad igen selvom du knuste mine knogler.+

 9 Vend dit ansigt væk fra* mine synder,+

og visk alle mine fejl ud.+

10 Skab et rent hjerte i mig, Gud,+

giv mig en ny og fast ånd+ i mit indre.

11 Skub mig ikke væk fra din nærhed,

og tag ikke din hellige ånd fra mig.

12 Lad mig igen glæde mig over din frelse;+

væk mit ønske om at adlyde dig.*

13 Jeg vil lære overtrædere om dine veje+

så de der har syndet, vender tilbage til dig.

14 Befri mig for min blodskyld,+ Gud, du som frelser mig,+

så min tunge med glæde kan forkynde din retfærdighed.+

15 Jehova, åbn mine læber

så min mund kan tale til pris for dig,+

16 for du ønsker ikke et slagtoffer – ellers ville jeg give dig det.+

Du glæder dig ikke over brændofre.+

17 Det offer der glæder Gud, er en sønderknust ånd;

et sønderknust og angrende hjerte afviser* du ikke, Gud.+

18 Gør i din godhed hvad der er godt for Zion;

byg Jerusalems mure op.

19 Så vil du glæde dig over de ofre der bringes i retfærdighed,

brændofrene og helofrene;

så vil der blive ofret tyre på dit alter.+

52 Hvorfor praler du af det onde du har gjort, du stærke mand?+

Guds loyale kærlighed varer dagen lang.+

 2 Din tunge er skarp som en barberkniv+

og lægger onde planer; du bruger den til forræderi.+

 3 Du elsker det onde mere end det gode,

du holder mere af at lyve end af at tale sandt. (Sela)

 4 Du elsker alle ord der gør skade,

du falske tunge!

 5 Derfor vil Gud bryde dig ned én gang for alle;+

han vil gribe fat i dig og rive dig væk fra dit telt;+

han vil rykke dig op med rode fra de levendes land.+ (Sela)

 6 De retfærdige vil se det og fyldes med ærefrygt,+

og de vil le ad ham:+

 7 “Her er en mand som ikke gjorde Gud til sin tilflugt*+

men satte sin lid til stor rigdom+

og stolede på* sine egne onde planer.”

 8 Men jeg vil være som et frodigt oliventræ i Guds hus;

det jeg stoler på til evig tid, er Guds loyale kærlighed.+

 9 Jeg vil prise dig for evigt fordi du har grebet ind;+

jeg vil vise dine loyale

at jeg håber på dit navn,+ for det er godt.

53 Mennesker der ikke tænker sig om,* siger i deres hjerte:

“Der er ingen Jehova.”+

Deres uretfærdige handlinger er fordærvede og frastødende.

Ingen gør noget godt.+

 2 Men Gud ser fra himlen ned på menneskene+

for at se om nogen har indsigt, om nogen søger Jehova.+

 3 De har alle vendt sig væk;

de er alle lige fordærvede.

Ingen gør noget godt,

ikke en eneste.+

 4 Forstår de der handler forkert, slet ingenting?

De sluger mit folk som om det var brød.

De kalder ikke på Jehova.+

 5 Men de vil blive grebet af angst,

en angst de aldrig før har følt,*

for Gud vil sprede knoglerne af dem der angriber dig.*

Du vil ydmyge dem, for Jehova har forkastet dem.

 6 Lad Israels frelse komme fra Zion!+

Når Jehova befrier sit folk der er taget til fange,

så lad Jakob glæde sig, lad Israel juble.

54 Gud, lad dit navn redde mig,+

og forsvar mig+ med din styrke.*

 2 Gud, hør min bøn,+

lyt til min munds ord,

 3 for fremmede rejser sig imod mig,

og hensynsløse mænd vil mig til livs.+

De har ingen respekt for Gud.*+ (Sela)

 4 Se! Gud er min hjælper;+

Jehova er med dem der støtter mig.

 5 Han vil lade mine fjender få deres egen ondskab at føle.+

Gør det af med dem,* for du er trofast.+

 6 Villigt vil jeg bringe ofre til dig.+

Jeg vil prise dit navn, Jehova, for det er godt.+

 7 Han redder mig fra alle trængsler,+

og jeg vil se mine fjender lide nederlag.+

55 Lyt når jeg beder, Gud,+

ignorér ikke min bøn om barmhjertighed.*+

 2 Læg mærke til mig og svar mig.+

Min bekymring gør mig rastløs,+

og jeg er rådvild

 3 på grund af det fjenden siger,

og det pres den onde lægger på mig.

De overdænger mig med problemer,

og de er vrede og fjendtlige over for mig.+

 4 Mit hjerte er grebet af frygt,+

og angsten for at dø overmander mig.+

 5 Frygt og skælven kommer over mig,

jeg ryster over det hele.

 6 Jeg bliver ved med at sige: “Bare jeg havde vinger som en due!

Så ville jeg flyve væk og slå mig ned hvor jeg var tryg.

 7 Jeg ville flygte langt væk.+

Jeg ville bo i ørkenen.+ (Sela)

 8 Jeg ville skynde mig i ly,

væk fra den rasende storm, væk fra uvejret.”

 9 Forvir dem, Jehova, og spolér deres planer,*+

for i byen ser jeg vold og kamp

10 på dens mure både dag og nat,

og inden for murene er der ondskab og ufred.+

11 Ødelæggelse er i dens midte;

undertrykkelse og bedrag forlader aldrig byens torv.+

12 Det er ikke en fjende der håner mig;+

det ville jeg kunne klare.

Det er ikke en uven der har rejst sig mod mig;

hvis det var, kunne jeg skjule mig for ham.

13 Men det er dig, et menneske som mig,*+

min nære ven, som jeg kender så godt.+

14 Vores venskab var varmt og nært;

vi plejede at følges ad når vi gik ind i Guds hus sammen med folkeskaren.

15 Lad ødelæggelsen ramme mine fjender!+

Lad dem gå levende ned i Graven,*

for ondskaben bor iblandt dem og fylder deres indre.

16 Men jeg vil kalde på Gud,

og Jehova vil redde mig.+

17 Både om aftenen, om morgenen og midt på dagen er jeg bekymret og jamrer,+

og han hører min stemme.+

18 Han vil redde* mig og give mig fred for dem der bekæmper mig,

for de kommer imod mig i store flokke.+

19 Gud vil høre mig og gribe ind over for dem,+

ja, han der fra gammel tid har siddet på sin trone.+ (Sela)

De vil nægte at forandre sig,

de der ikke har frygtet Gud.+

20 Han* angreb dem der ikke var hans fjender;+

han brød den pagt han havde indgået.+

21 Hans ord er blødere end smør,+

men hans hjerte er indstillet på kamp.

Hans ord er glattere end olie,

men de er skarpe som sværd.+

22 Kast din byrde på Jehova,+

og han vil holde dig oppe.+

Han vil aldrig tillade at den retfærdige falder.*+

23 Men du, Gud, vil styrte dem ned i det dybeste hul.+

Disse mordere og bedragere skal dø før de har levet halvdelen af deres liv.+

Men jeg vil stole på dig.

56 Vær god mod mig, Gud, for dødelige mennesker angriber mig.*

Dagen lang kæmper de mod mig og undertrykker mig.

 2 Mine fjender snapper efter mig hele dagen;

de selvsikre folk der kæmper mod mig, er mange.

 4 Gud, hvis ord jeg lovpriser,

ham stoler jeg på, og jeg er ikke bange.

Hvad kan mennesker gøre mig?+

 5 Dagen lang er de ude på at skade mig;

det eneste de tænker på, er at gøre mig ondt.+

 6 De lægger sig på lur for at angribe mig;

de holder øje med hvert skridt jeg tager,+

og håber på en lejlighed til at tage mit liv.+

 7 Stød dem fra dig på grund af deres ondskab.

Omstyrt nationerne i din vrede, Gud.+

 8 Du ved hvor jeg strejfer omkring.+

Gem mine tårer i din læderflaske.+

Er de ikke skrevet op i din bog?+

 9 Mine fjender vil trække sig tilbage den dag jeg råber om hjælp.+

Gud er på min side – det er jeg overbevist om.+

10 Gud, hvis ord jeg lovpriser,

Jehova, hvis ord jeg lovpriser,

11 ham stoler jeg på, og jeg er ikke bange.+

Hvad kan et menneske gøre mig?+

12 Jeg er forpligtet af mine løfter til dig, Gud.+

Jeg vil vise dig min taknemmelighed,+

13 for du har reddet mig fra døden+

og forhindret mine fødder i at snuble+

så jeg kan blive i live og blive ved med at tjene dig, Gud.+

57 Vis mig godhed, Gud, vis mig godhed,

for jeg søger tilflugt hos dig;+

i dine vingers skygge søger jeg tilflugt indtil mine prøvelser er forbi.+

 2 Jeg kalder på Den Højeste Gud,

på den sande Gud, som for min skyld får prøvelserne til at høre op.

 3 Han vil sende hjælp fra himlen og redde mig.+

Han vil stoppe den der snapper efter mig. (Sela)

Gud vil sende sin loyale kærlighed og sin trofasthed.+

 4 Jeg er omringet af løver;+

jeg er tvunget til at sove blandt folk der vil sluge mig levende;

deres tænder er spyd og pile,

og deres tunge er et skarpt sværd.+

 5 Vær ophøjet over himlen, Gud;

lad din herlighed være højt hævet over hele jorden.+

 6 De har lagt et net ud for mine fødder;+

jeg er tynget af bekymring.+

De har gravet en grav foran mig,

men de er selv faldet i den.+ (Sela)

 7 Jeg står fast i mit hjerte, Gud,+

jeg står fast i mit hjerte.

Jeg vil synge og spille.

Vågn op, mit strengeinstrument, min harpe!

Jeg vil vække daggryet.+

 9 Jeg vil prise dig blandt folkeslagene, Jehova,+

og jeg vil lovsynge dig* blandt nationerne,+

10 for din loyale kærlighed er stor, den når helt op til himlen,+

og din trofasthed når op til skyerne.

11 Vær ophøjet over himlen, Gud;

lad din herlighed være højt hævet over hele jorden.+

58 Hvordan skulle I kunne forsvare retfærdigheden når I forholder jer tavse?+

Kan I virkelig dømme retfærdigt, I menneskesønner?+

 2 Nej, jeres hjerte er fyldt med uretfærdige påfund,+

og I spreder vold i landet med jeres hænder.+

 3 De onde er på vildspor* lige fra de bliver født;

de er på afveje, løgnere lige fra fødslen.

 4 Deres gift er som slangegift;+

de er døve som kobraen der lukker sit øre.

 5 Den vil ikke lytte til slangetæmmernes stemme,

uanset hvor dygtige de er til at lokke.

 6 Gud, slå tænderne ud af deres mund!

Knus kæberne på disse løver, Jehova!

 7 Lad dem forsvinde som vand der siver væk.

Lad Ham spænde sin bue så de falder for hans pile.

 8 Lad dem blive som en snegl der smelter væk mens den bevæger sig afsted,

som en kvindes dødfødte barn der aldrig får dagens lys at se.

 9 Før jeres gryde begynder at blive varm af det brændende tjørnekvas,

vil Han blæse både den friske og den brændende gren væk i en storm.+

10 Den retfærdige glæder sig fordi han har fået hævnen at se;+

blodet fra de onde vil skylle hen over hans fødder.+

11 Til den tid vil man sige: “Der er virkelig en løn til de retfærdige.+

Der er en Gud der dømmer jorden.”+

59 Red mig fra mine fjender, min Gud;+

beskyt mig mod dem der rejser sig mod mig.+

 2 Red mig fra dem der gør det der er ondt,

og frels mig fra voldsmænd.*

 3 Se! De venter på at lokke mig i baghold;+

stærke mænd angriber mig,

men ikke fordi jeg har gjort oprør eller syndet,+ Jehova.

 4 Selvom jeg ikke har gjort noget forkert, løber de hen og gør sig klar til angreb.

Rejs dig ved mit råb, og se det der sker,

 5 for du, Jehova, Hærstyrkers Gud, er Israels Gud.+

Vågn op, og se hvad alle nationerne gør.

Vis ikke barmhjertighed mod nogen af de onde forrædere.+ (Sela)

 6 De kommer tilbage hver aften;+

de snerrer som hunde*+ og lusker omkring i byen.+

 7 Se hvad der strømmer ud af deres mund;

deres læber er som sværd,+

og de siger: “Hvem hører det?”+

 8 Men du, Jehova, vil le ad dem;+

du vil gøre nar af alle nationerne.+

 9 Du er min Styrke, dig vil jeg spejde efter,+

for du, Gud, er min sikre tilflugt.*+

10 Den Gud der viser mig loyal kærlighed, vil komme mig til hjælp;+

Gud vil lade mig se mine fjender lide nederlag.+

11 Lad dem blive i live så mit folk ikke skal glemme hvad der er sket.

Brug din magt, og lad dem flakke omkring;

lad dem blive knækket, Jehova, du som er vores skjold.+

12 Lad dem blive fanget af deres egen stolthed,+

af deres munds synd, deres læbers ord,

de forbandelser og løgne de udtaler.

13 Gør det af med dem i din vrede;+

udryd dem så de ikke længere er til.

Lad dem forstå at det er Gud der hersker i Jakob og helt til jordens ender.+ (Sela)

14 Lad dem bare komme tilbage om aftenen;

lad dem bare snerre som hunde og luske omkring i byen.+

15 Lad dem strejfe omkring efter noget at spise;+

lad dem hverken blive mætte eller finde ly for natten.

16 Men jeg vil synge om din styrke;+

om morgenen vil jeg glad fortælle om din loyale kærlighed,

for du er min sikre tilflugt,+

et sted jeg kan flygte til når jeg er i knibe.+

17 Jeg vil synge lovsange* for dig, min Styrke.+

Du, min Gud, er min sikre tilflugt, den Gud der viser mig loyal kærlighed.+

60 Gud, du forkastede os, du brød igennem vores forsvar.+

Du var vred på os, men tag os nu tilbage!

 2 Du fik jorden til at skælve, du fik den til at slå revner.

Gør dens brudte steder hele igen, for den vakler.

 3 Du lod dit folk opleve en svær tid.

Du gav os vin at drikke som har fået os til at slingre.+

 4 Giv* et signal til dem der tilbeder* dig,

om at flygte og undgå buens pile. (Sela)

 5 Frels os med din højre hånd, og svar os,

så dine elskede kan blive reddet.+

 6 Gud har talt i sin hellighed:*

“Jeg vil juble og give Sikem som en arv,+

jeg vil udmåle Sukkots Dal.*+

 7 Gilead tilhører mig, og det gør Manasse også,+

Efraim er en hjelm for mit hoved;*

Juda er min kommandostav.+

 8 Moab er mit vaskefad.+

Over Edom vil jeg kaste min sandal.+

Over Filistæa vil jeg råbe triumferende.”+

 9 Hvem vil føre mig op imod den belejrede* by?

Hvem vil lede mig helt til Edom?+

10 Er det ikke dig, Gud, du som har forkastet os,

du som ikke længere drager ud med vores hære?+

11 Hjælp os i vores nød,

for frelse fra mennesker er ikke noget værd.+

12 Gud vil give os styrke,+

og han vil trampe vores fjender ned.+

61 Gud, hør mit råb om hjælp.

Lyt til min bøn.+

 2 Fra jordens ende vil jeg kalde på dig

når mit hjerte er fortvivlet.*+

Før mig op på en klippe der er højere end mig selv.+

 3 Du er min tilflugt,

et stærkt tårn der beskytter mig mod fjenden.+

 4 Jeg vil være gæst i dit telt for evigt;+

jeg vil søge tilflugt i ly af dine vinger.+ (Sela)

 5 Gud, du har hørt mine løfter.

Du har givet mig den arv som tilhører dem der har respekt for* dit navn.+

 6 Du vil føje dage til kongens liv,*+

og han skal leve fra generation til generation.

 7 Han vil sidde på sin trone* for evigt foran Gud;+

vis ham din loyale kærlighed og trofasthed;* lad dem beskytte ham.+

 8 Så vil jeg synge* til pris for dit navn for evigt+

og dag efter dag opfylde mine løfter.+

 2 Ja, han er min klippe og min redning, min sikre tilflugt;*+

jeg vil aldrig blive dybt rystet.+

 3 Hvor længe vil I angribe en mand for at myrde ham?+

I er alle lige så farlige som en hældende mur, en faldefærdig stenmur.*

 4 Sammen lægger de planer om at fjerne ham fra hans høje stilling;

de nyder at lyve.

Med munden velsigner de, men indvendigt forbander de.+ (Sela)

 5 Men jeg venter stille på Gud,+

for det er ham der giver mig håb.+

 6 Ja, han er min klippe og min redning, min sikre tilflugt;

jeg vil aldrig blive rystet.+

 7 Min redning og min ære afhænger helt af Gud.

Gud er min klippe, min tilflugt.+

 8 Stol på ham til alle tider, du folk.

Udøs jeres hjerte for ham.+

Gud er en tilflugt for os.+ (Sela)

 9 Mennesker er ikke andet end et pust;

menneskenes børn er et falsk håb.+

Hvis de alle lægges op på en vægt, vejer de mindre end et pust.+

10 Stol ikke på det I kan få ud af at udnytte andre,

og lad ikke røveri give jer falsk tryghed.

Selvom jeres rigdom bliver større, så stol ikke på den.+

11 Én gang har Gud talt, ja, to gange har jeg hørt dette:

Styrken tilhører Gud.+

12 Også den loyale kærlighed tilhører dig, Jehova,+

for du gengælder enhver efter det han gør.+

63 Gud, du er min Gud, jeg bliver ved med at søge dig.+

Jeg tørster efter dig.+

Jeg er blevet svag af længsel efter dig

i et tørt og afsvedet land hvor der ikke er vand.+

 2 Jeg har set dig på det hellige sted;

jeg har set din styrke og din herlighed.+

 3 Fordi din loyale kærlighed er bedre end livet,+

vil jeg prise dig med mine læber.+

 4 Ja, jeg vil lovprise dig hele mit liv;

i dit navn vil jeg løfte mine hænder.

 5 Jeg mættes af de bedste og mest udsøgte stykker,*

derfor vil min mund prise dig med glæde.+

 6 Jeg husker dig når jeg ligger i min seng,

jeg tænker på dig i nattetimerne,+

 7 for du har været min hjælper,+

og jeg råber af glæde mens du beskytter mig under dine vinger.+

 8 Jeg klynger mig til dig,

og din højre hånd holder fast i mig.+

 9 Men de der er ude på at slå mig ihjel,

vil gå ned i jordens dyb.

10 De vil blive overgivet til sværdet;

de bliver føde for sjakaler.*

11 Men kongen vil glæde sig over Gud.

Alle der sværger ved Ham, vil fryde sig,*

for munden vil blive lukket på løgnerne.

64 Hør min stemme, Gud, mens jeg beder indtrængende til dig.+

Beskyt mig mod de rædsler fjenden truer mig med.

 2 Værn mig mod de ondes hemmelige planer,+

mod flokken af forbrydere.

 3 De gør deres tunge skarp som et sværd;

de sigter med deres ondskabsfulde ord som med pile

 4 for at skyde på den uskyldige fra deres gemmesteder;

de skyder på ham, pludseligt og uden frygt.

 5 De holder fast ved det onde de har besluttet;*

de snakker om hvordan de kan skjule deres fælder,

og siger: “Ingen vil opdage dem, vel?”+

 6 De finder hele tiden på nye former for ondskab;

i hemmelighed lægger de snedige strategier;+

ingen ved hvad de tænker i deres hjerte.

 7 Men Gud vil skyde en pil imod dem;+

pludselig bliver de ramt.

 8 Deres egen tunge vil få dem til at falde,+

og alle der ser det, vil ryste på hovedet.

 9 Så vil alle mennesker blive bange,

og de vil fortælle hvad Gud har gjort;

de har fået indblik i hans gerninger.+